Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Forfatter: F.C. Granzow

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 654

UDK: 551.4

Med 178 afbildninger og flere kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 680 Forrige Næste
26 Jordens Størrelse. Masse, overladt til sig selv, maa i Virkeligheden antage Kugle- formen, og indtræder nu en Omdrejning af denne kugleformige Flydenhed, vil samme derhos blive fladtrykt ved Polerne og derved blive en Sfæroide. Dette er i Virkeligheden Tilfældet med Jorden, og man har derfor med Rette sagt, at Jordens Skikkelse bærer Vidnesbyrd om dens Historie. Det Spørgsmaal, om Jordens oprindelige flydende Tilstand var vandagtig eller ildagtig, maa besvares til Gunst for sidstnævnte. Helt bortset fra de mange andre Grunde, som ville komme paa Tale i det Følgende, er det tilstrækkeligt her at minde om, at der hverken kan have været Vand nok tilstede, eller at dette i det Hele taget har en op- løsende Evne til at gjøre alle Jordens Elementer flydende. Kun en ildglødende Hede evner dette, og derfor maa Jordkuglens Ur- tilstand have været ildflydende. Kun lidt efter lidt dækkedes Jordens Overflade med en styrknende Skorpe, som senere blev Skue- pladsen for det organiske Liv. Hvor tyk denne Skorpe nu til Dags er, lader sig ikke bestemme med Sikkerhed; medens Nogle antage, at Jorden længst er fuldkommen styrknet og afkølet i det Indre, tro Andre, at den største Del af Kloden endnu befinder sig i en ildflydende Tilstand og kun omsluttes af en Skorpe, som er 5—10 Mil tyk. Den sidste Paastand støtter sig paa Jordbundens Varme, som stiger med de voxende Dybder. Da man imidlertid dog højst kun er trængt en halv Fjerdingvej ned, og dette er saare lidet i Sammenligning med den hele Jordradius, liar man med Rette fundet Betænkeligheder ved herfra at drage Slutninger angaaende den egentlige Jordkjærnes Beskaffenhed. 2. Jordens Størrelse. Spørgsmaalet om Jordens Størrelse hænger nøje sammen med Drøftelsen af Jordens Skikkelse. Saa længe man antog Jorden for en Skive, hvis Rødder forlængedes i det Uendelige, kunde Tanken om Jordens Størrelse kun komme frem i en ganske ubestemt Form. Først da man havde naaet en bestemt og videnskabelig begrundet Anskuelse af Jordens Kugleform, dukkede Spørgsmaalet om denne Kugles Størrelse frem. i en bestemtere Form. Den berømte Aristoteles (f 322 f. Kr.) var, som vi oven for saae, den