Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Længde og Bredde. 27 første græske Forfatter, der ret indtrængende hævdede Jordens Kugleform, og han skal da ogsaa have anslaaet Jordens Omkreds til 400 000 Stadier, hvilket rigtignok næsten er det dobbelte af den virkelige Størrelse; men det runde Tal røber da ogsaa allerede, at lier ikke er Tale oin nøjagtige mathematiske Beregninger, men kun om en løs, tilnærmelsesvis Angivelse. Eratosthenes, den lærde Forstander for det berømte Bibliothek i Alexandria, hvis Levetid falder i det tredje Aarhundrede før Kristus (276—195), var derimod den første, som fattede den for Datiden ligefrem storslaaede' Tanke at bestemme Jordens Omfang ved en direkte Maaling. Før vi imidlertid her gaa videre, maa vi først indskyde en kort Forklaring af, hvad man forstaar ved Længde og Bredde. Fig. 8. Breddecirkler eller Parallelkredse. Benævnelser, der netop skrive sig fra Grækerne, som, inden Tanken om Jordens Kugleform var slaaet fast, antoge, at Jorden havde en større Udstrækning fra Vest til Øst end fra Nord til Syd. Paa Globen drages først en Linje, Æqvator, som deler Kuglen i to lige store Halvkugler, den nordlige og cl en sydlige. Derpaa tegner man en Mængde Kredse eller Cirkler, som ere par allele (o: overalt have samme Afstand), dels indbyrdes, dels med Æqvator. Man kan naturligvis tegne saa mange slige Breddecirkler, man vil, men indskrænker sig i Regelen til 89 paa den nordlige og lige saa mange paa den sydlige Halvkugle.