Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

28 Jordens Størrelse. De paa Globen virkelig aftegnede Breddecirkler maa man nu tænke sig afsatte paa selve Jordens Overflade; Bredden, kaldes nordlig eller sydlig, alt efter som det Sted, der skal bestemmes, ligger nord eller syd for Æqvator. Man har nu forskjellige Midler til at bestemme et Steds Bredde. Lettest kan dette — dog kun for den nordlige Halvkugles Vedkommende — ske ved Iagttagelser af Polarstjærnen, der, som bekjendt, er den yderste Spidse af Stjærnebilledet den lille Bjørn og omtrent staar lige over Nord- polen, hvorfor denne Stjærne ogsaa er synlig paa hele den nord- lige Halvkugle, og staar desto højere paa Himlen, jo længere man kommer nord for Æqvator. Et Steds nordlige Bredde bestemmes altsaa ved at maale Polarstjærnens Højde over Horizonten; i Nord Syd Fig. 9. Længdecirkler eller Meridianer. Kjøbenhavn hæver den sig omtrent 560 over samme, altsaa ligger Kjøbenhavn omtrent under 56° n. Br. *) Nordpolen og Sydpolen betegnes, skjønt de ere Punkter, som den 90° nordlige og syd- lige Bredde, Man tænker sig dernæst Jordens Æqvatorlinje delt i sine 360 lige store Dele eller Grader. Gjennem hvert af disse Deles Ende- punkter drages Halvcirkler fra Nordpolen til Sydpolen; der bliver *) Enhver Cirkel deles i 360 lige store Dele eller Grader, Graden deles i 60 lige store Dele, Minutter, hver Minut deles i 60 lige store Dele, Sekunder. Man kan saaledes ved nøjagtigere Iagttagelser yderligere bestemme et Steds Beliggenhed, f. Ex. Kjøbenhavns til 55 Grader, 41 Mi- nutter, 14 Sekunder, hvilket skrives 55° 41' 14".