Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Eratosthenes. 29 altsaa i alt 360 saadanne Linjer, som kaldes Længdecirkler eller Meridianer (Middagslinjer); hvis Jorden var fuldstændig kuglerund, skulde disse Meridianer være nøjagtige Halvcirkler og i Størrelse lige med Æqvators halve Længde; men vi have alt oven for, Side 19, antydet, at Jorden er lidt fladtrykt ved Polerne, hvorfor Meridianerne ogsaa blive noget mindre end den halve Æqvator. Vælger man nu en af disse Linjer som Udgangspunkt, kan man tælle frä 1 til 180 mod Øst, og paa samme Maade fra 1 til 180 mod Vest (se Fig. 9). Ved Angivelsen af Længden have de forskjellige Folkeslag valgt forskjellige Længdecirkler som Udgangspunkt. Danskerne og Tyskerne bruge endnu hyppig at tælle fra den Ote Meridian, som gaar tæt forbi den lille 0 Fer ro ved Afrikas Vestkyst; Franskmændene tælle fra Paris’s Meridian, som ligger 20 Grader øst for Ferros; Englænderne (samt de fleste Søfarende) regne fra Meridianen gjennem G-reenwich, og Ameri- kanerne endelig fra Washingtons Meridian. Efter dette Sidespring vende vi nu atter tilbage til Eratosthenes. Han havde hørt, at Solen ved Sommersolhverv stod saa højt paa Himlen, over Syene (det nuværende Assuan) i det sydlige Ægypten, at dens Straaler beskinnede Vandspejlet i en dyb Brønd; han sluttede deraf, at Solen i saa Fald paa denne Tid maatte staa næsten lodret over hin Stad, og dette er virkelig ogsaa saa temmelig rigtigt. Samtidig havde lian udfundet, at Solen ved Solhvervstid kun manglede en Halvtredsindstyvendedel (7° 12') af hele Cirklens Omfang i at naa Issepunktet over Staden Alexan- dria. Endelig udfandt han, at Afstanden mellem de tvende Stæder Syene og Alexandria beløber sig til 5000 Stadier. Eratosthenes sluttede nu, at naar Forskjellen mellem Syenes og Alexandrias Beliggenhed var 1/5o af en Cirkel paa Himlen, maatte ogsaa paa den kugleformige Jord Afstanden mellem de tvende Stæder være en Halvtredsindstyvendedel af Jordens hele Omfang. Denne bliver her efter 50 X 5000 = 250 000 Stadier, og naar man dernæst tager Længden af den ægyptiske Stadie til om- trent 570 danske Fod (179 Meter), bliver det endelige Resultat 5940 d. Mil, hvilket kun er 620 Mil for meget.*) Omtrent 100 *) Paa Grund af den store videnskabelige Interesse, der er knyttet til Erato- sthenes’s Grademaaling, skulle vi gjøre opmærksom paa tvende Fejl, som ere indløbne ved den astronomiske Bestemmelse. Syene ligger ikke lige