Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Eratosthenes.
29
altsaa i alt 360 saadanne Linjer, som kaldes Længdecirkler
eller Meridianer (Middagslinjer); hvis Jorden var fuldstændig
kuglerund, skulde disse Meridianer være nøjagtige Halvcirkler og i
Størrelse lige med Æqvators halve Længde; men vi have alt oven
for, Side 19, antydet, at Jorden er lidt fladtrykt ved Polerne,
hvorfor Meridianerne ogsaa blive noget mindre end den halve
Æqvator. Vælger man nu en af disse Linjer som Udgangspunkt,
kan man tælle frä 1 til 180 mod Øst, og paa samme Maade fra 1
til 180 mod Vest (se Fig. 9). Ved Angivelsen af Længden have
de forskjellige Folkeslag valgt forskjellige Længdecirkler som
Udgangspunkt. Danskerne og Tyskerne bruge endnu hyppig at
tælle fra den Ote Meridian, som gaar tæt forbi den lille 0 Fer ro
ved Afrikas Vestkyst; Franskmændene tælle fra Paris’s Meridian,
som ligger 20 Grader øst for Ferros; Englænderne (samt de fleste
Søfarende) regne fra Meridianen gjennem G-reenwich, og Ameri-
kanerne endelig fra Washingtons Meridian.
Efter dette Sidespring vende vi nu atter tilbage til Eratosthenes.
Han havde hørt, at Solen ved Sommersolhverv stod saa højt paa
Himlen, over Syene (det nuværende Assuan) i det sydlige Ægypten,
at dens Straaler beskinnede Vandspejlet i en dyb Brønd; han
sluttede deraf, at Solen i saa Fald paa denne Tid maatte staa
næsten lodret over hin Stad, og dette er virkelig ogsaa saa
temmelig rigtigt. Samtidig havde lian udfundet, at Solen ved
Solhvervstid kun manglede en Halvtredsindstyvendedel (7° 12')
af hele Cirklens Omfang i at naa Issepunktet over Staden Alexan-
dria. Endelig udfandt han, at Afstanden mellem de tvende Stæder
Syene og Alexandria beløber sig til 5000 Stadier.
Eratosthenes sluttede nu, at naar Forskjellen mellem Syenes
og Alexandrias Beliggenhed var 1/5o af en Cirkel paa Himlen,
maatte ogsaa paa den kugleformige Jord Afstanden mellem de
tvende Stæder være en Halvtredsindstyvendedel af Jordens hele
Omfang. Denne bliver her efter 50 X 5000 = 250 000 Stadier, og
naar man dernæst tager Længden af den ægyptiske Stadie til om-
trent 570 danske Fod (179 Meter), bliver det endelige Resultat
5940 d. Mil, hvilket kun er 620 Mil for meget.*) Omtrent 100
*) Paa Grund af den store videnskabelige Interesse, der er knyttet til Erato-
sthenes’s Grademaaling, skulle vi gjøre opmærksom paa tvende Fejl, som
ere indløbne ved den astronomiske Bestemmelse. Syene ligger ikke lige