Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

30 Jordens Størrelse. Aar efter Eratosthenes forsøgte den græske Filosof Posidonios fra Apamea en ny Bestemmelse af Jordens Størrelse. Han havde lagt Mærke til, at Stjærnebilleclet Canopus paa Rhodos viste sig lige i Synskredsen, men derimod i Alexanclria saaes 71/2° eller en Otteogfyrretyvendedel af en Cirkel over Horizonten, og da han anslog Afstanden mellem de tvende Punkter til 5000 Stadier, fandt han Jordens Omkreds 48 X 5000 = 240 000 Stadier, hvilket vil svare til 6000 Mil, saafremt Posidonios liar benyttet den olympiske Stadie. Denne Angivelse blev nu anset for den rigtigste, og først i den anden Halvdel af det syttende Aarhundrecle naaecle man en mere paalidelig Bestemmelse. Den oplyste Khalif Al-Mamum, der levede i det niende Aarhundrecle efter Kr., interesserede sig rigtignok i den Grad for disse Undersøgelser, at han lod de tvende Lærde Chalid ben Abclolmalik og Ali ben Isa nøjagtig maale Af- standen mellem to Punkter paa Sennarsletten i Mesopotamien. Man benyttede sig af Stave og udfandt en Afstand af 450 600 Alen; derhos var der en Forskjel mellem de tvende Steder af 1/180 af en Helcirkel eller en Bue paa 2°. Jordens hele Størrelse blev herefter 180 X 450 600 = 81 108 000 Alen. Dette Tal er nu maaske temmelig nøjagtigt; men vi kunne ikke slutte noget deraf, da den arabiske Alens Størrelse er os fuldstændig ukjendt. Rigtignok læse vi hos arabiske Forfattere, at deres Alen er 27 Tommer, og hver Tomme 6 Bygkorns Længde; men hvor stor man skal antage et Bygkorns Længde, turde falde vanskeligt at afgjøre uden Vilkaarlighed. Det indses let — Jordens fuldstændige Kugleform forudsat —, at Maalingen af Jordens Størrelse maa blive desto nøjagtigere, jo nøjere man evner at bestemme den Bue paa Himlen, som svarer til tvende Punkter paa Jorden, og jo finere man derhos fprmaar under Vendekredsen, men over 72° noi’dligere (under 24° 5' 23"), og derhos ikke under samme Meridian som Alexandria, men næsten 3 Grader østligere. Af disse tvende Fejl følger, at Forskjellen ikke ei’ ’/so, men. kun omtrent '/46 Jordens hele Omfang. Afstanden mellem de tvende Stæder maalte Eratosthenes derhos ikke direkte, men støttede sig paa ægyptiske Landmaalerberegninger, hvoraf fulgte en ny Fejl paa omtrent 14 Procent eller J/7 af Længden for meget. Tages alle disse Fejl i Betragtning, vilde Jordens Omfang være omtrent 4700 danske Mil, et Resultat, som er 620 Mil for lidt. — Ogsaa ved Posidonios’s Angivelse hæfter sig en væsentlig Fejl; heller ikke Rhodos og Alexandria ligge nemlig under samme Meridian.