Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
30
Jordens Størrelse.
Aar efter Eratosthenes forsøgte den græske Filosof Posidonios
fra Apamea en ny Bestemmelse af Jordens Størrelse. Han havde
lagt Mærke til, at Stjærnebilleclet Canopus paa Rhodos viste sig
lige i Synskredsen, men derimod i Alexanclria saaes 71/2° eller en
Otteogfyrretyvendedel af en Cirkel over Horizonten, og da han
anslog Afstanden mellem de tvende Punkter til 5000 Stadier, fandt
han Jordens Omkreds 48 X 5000 = 240 000 Stadier, hvilket vil
svare til 6000 Mil, saafremt Posidonios liar benyttet den olympiske
Stadie. Denne Angivelse blev nu anset for den rigtigste, og først
i den anden Halvdel af det syttende Aarhundrecle naaecle man en
mere paalidelig Bestemmelse. Den oplyste Khalif Al-Mamum, der
levede i det niende Aarhundrecle efter Kr., interesserede sig
rigtignok i den Grad for disse Undersøgelser, at han lod de tvende
Lærde Chalid ben Abclolmalik og Ali ben Isa nøjagtig maale Af-
standen mellem to Punkter paa Sennarsletten i Mesopotamien.
Man benyttede sig af Stave og udfandt en Afstand af 450 600
Alen; derhos var der en Forskjel mellem de tvende Steder af 1/180
af en Helcirkel eller en Bue paa 2°. Jordens hele Størrelse blev
herefter 180 X 450 600 = 81 108 000 Alen. Dette Tal er nu
maaske temmelig nøjagtigt; men vi kunne ikke slutte noget deraf,
da den arabiske Alens Størrelse er os fuldstændig ukjendt.
Rigtignok læse vi hos arabiske Forfattere, at deres Alen er 27
Tommer, og hver Tomme 6 Bygkorns Længde; men hvor stor man
skal antage et Bygkorns Længde, turde falde vanskeligt at afgjøre
uden Vilkaarlighed.
Det indses let — Jordens fuldstændige Kugleform forudsat —,
at Maalingen af Jordens Størrelse maa blive desto nøjagtigere, jo
nøjere man evner at bestemme den Bue paa Himlen, som svarer
til tvende Punkter paa Jorden, og jo finere man derhos fprmaar
under Vendekredsen, men over 72° noi’dligere (under 24° 5' 23"), og
derhos ikke under samme Meridian som Alexandria, men næsten 3 Grader
østligere. Af disse tvende Fejl følger, at Forskjellen ikke ei’ ’/so, men. kun
omtrent '/46 Jordens hele Omfang. Afstanden mellem de tvende Stæder
maalte Eratosthenes derhos ikke direkte, men støttede sig paa ægyptiske
Landmaalerberegninger, hvoraf fulgte en ny Fejl paa omtrent 14 Procent
eller J/7 af Længden for meget. Tages alle disse Fejl i Betragtning, vilde
Jordens Omfang være omtrent 4700 danske Mil, et Resultat, som er 620
Mil for lidt. — Ogsaa ved Posidonios’s Angivelse hæfter sig en væsentlig
Fejl; heller ikke Rhodos og Alexandria ligge nemlig under samme Meridian.