Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Grademaalinger.- 31 at bestemme den korteste Afstand mellem disse Punkter i et sikkert Maal. Oldtiden og Middelalderen vare meget slet indrettede til slige Maalinger; der var den Gang en næsten fuldstændig Mangel paa nøjagtigere Maaleinstrumenter, og før man havde opfundet Kikkerten og Mikroskopet, kunde alle* Kunstens Fremskridt heller ikke nytte noget, da det blotte Øje kun har en meget indskrænket Nøjagtighed. Det er derfor først i den nyere Tid lykkedes at bestemme Jordens Størrelse fuldkommen tilfredsstillende. Disse finere Maalinger be- gynde med Aaret 1664, da Picard udførte en saakaldet Grademaaling mellem Paris og Amiens og fandt Længden af en Grad = 57 060 Toiser; heraf fulgte Størrelsen af Jordkredsen 360 X 57 060 = 20 541 600 Toiser å 6 Pariserfod. Paa den franske Regerings Be- faling afsendtes i Aaret 1735 en videnskabelig Expedition til Peru, og det følgende Aar en anden til Lapland. Enhver af disse Expedi- tioner havde til Opgave at maale Længden af en bestemt Bue paa Jorden, for deraf at drage en Slutning om sammes Størrelse og Form. Resultatet blev, at under Æqvator gaar der 56 753 Toisers Længde paa en Grad, ved den nordlige Polarkreds derimod 57 437 Toiser; man maa altsaa mod Nord tilbagelægge en større Vej for at faa en lige saa stor Krumning af Jorden som under Æqvator, Jorden er altsaa hist mere flad end her, eller med andre Ord, den er fladtrykt mod Nord. Dette Resultat er blevet bekræftet ved alle senere Maalinger af Jorden, ja, det var blevet forudsagt af den udødelige Newton, og egentlig vare de tvende Expeditioner bievne udrustede for at prøve Newtons Paastande. Det er unød- vendigt her nærmere at gaa ind paa alle de store Foretagender, som i de sidste hundrede Aar ere bievne satte i Værk af Evropas Heste civiliserede Nationer for at udfinde Jordens nøjagtige Stør- relse og Form. Her skal kun Resultaterne finde en Plads. Efter Bessels Beregninger er Størrelsen for Æqyators Diameter 1718,87 geogr. Mil, for Jordens Axe (Polardiameteren) 1V13,13 g. Mil; der er altsaa en Forskjel af ■ö3/^ Mil, og Fladtrykningen er paa det nærmeste 1l29d. Som bekjendt regnes Æqvator = 5400 g. Mil, og Længden af en geografisk Mil er 23 641 x/2 danske Fod. Endelig er Jordens Overflade 9 261238 O Mil og dens Volumen 2650 Millioner Kubikmil.*) Jordens Meridianer eller Middagslinjer ere paa Grund *) De nøjagtige Tal ere: Æqvators Diameter = 12 754 794 Meter, Jordens Axe = 12 712158 Meter, Forskjellen mellem begge Diametere altsaa 42 636