Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Grademaalinger.-
31
at bestemme den korteste Afstand mellem disse Punkter i et sikkert
Maal. Oldtiden og Middelalderen vare meget slet indrettede til slige
Maalinger; der var den Gang en næsten fuldstændig Mangel paa
nøjagtigere Maaleinstrumenter, og før man havde opfundet Kikkerten
og Mikroskopet, kunde alle* Kunstens Fremskridt heller ikke nytte
noget, da det blotte Øje kun har en meget indskrænket Nøjagtighed.
Det er derfor først i den nyere Tid lykkedes at bestemme Jordens
Størrelse fuldkommen tilfredsstillende. Disse finere Maalinger be-
gynde med Aaret 1664, da Picard udførte en saakaldet Grademaaling
mellem Paris og Amiens og fandt Længden af en Grad = 57 060
Toiser; heraf fulgte Størrelsen af Jordkredsen 360 X 57 060 =
20 541 600 Toiser å 6 Pariserfod. Paa den franske Regerings Be-
faling afsendtes i Aaret 1735 en videnskabelig Expedition til Peru,
og det følgende Aar en anden til Lapland. Enhver af disse Expedi-
tioner havde til Opgave at maale Længden af en bestemt Bue paa
Jorden, for deraf at drage en Slutning om sammes Størrelse og
Form. Resultatet blev, at under Æqvator gaar der 56 753 Toisers
Længde paa en Grad, ved den nordlige Polarkreds derimod 57 437
Toiser; man maa altsaa mod Nord tilbagelægge en større Vej for
at faa en lige saa stor Krumning af Jorden som under Æqvator,
Jorden er altsaa hist mere flad end her, eller med andre Ord, den
er fladtrykt mod Nord. Dette Resultat er blevet bekræftet ved
alle senere Maalinger af Jorden, ja, det var blevet forudsagt af
den udødelige Newton, og egentlig vare de tvende Expeditioner
bievne udrustede for at prøve Newtons Paastande. Det er unød-
vendigt her nærmere at gaa ind paa alle de store Foretagender,
som i de sidste hundrede Aar ere bievne satte i Værk af Evropas
Heste civiliserede Nationer for at udfinde Jordens nøjagtige Stør-
relse og Form. Her skal kun Resultaterne finde en Plads. Efter
Bessels Beregninger er Størrelsen for Æqyators Diameter 1718,87
geogr. Mil, for Jordens Axe (Polardiameteren) 1V13,13 g. Mil; der
er altsaa en Forskjel af ■ö3/^ Mil, og Fladtrykningen er paa det
nærmeste 1l29d. Som bekjendt regnes Æqvator = 5400 g. Mil, og
Længden af en geografisk Mil er 23 641 x/2 danske Fod. Endelig er
Jordens Overflade 9 261238 O Mil og dens Volumen 2650 Millioner
Kubikmil.*) Jordens Meridianer eller Middagslinjer ere paa Grund
*) De nøjagtige Tal ere: Æqvators Diameter = 12 754 794 Meter, Jordens
Axe = 12 712158 Meter, Forskjellen mellem begge Diametere altsaa 42 636