Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Forfatter: F.C. Granzow

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 654

UDK: 551.4

Med 178 afbildninger og flere kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 680 Forrige Næste
32 Jordens Størrelse. af Fladtrykningen ved Polerne ikke Cirkler, men Ellipser, ja de nyeste Undersøgelser gjøre det endog sandsynligt, at heller ikke Æqvator er en nøjagtig Cirkel. Jorden vilde saaledes ikke faa to Axer (Polaraxen og Æqvators Diameter), men endog tre Axer, eftersom Æqvator selv er lidt fladtryks. Egnene ved Guineabugten og de vestlige avstralske Øer vilde være længst fjærnede fra Jor- dens Midtpunkt, eller med andre Ord: lier vilde findes Æqvators største Udbøjning, medens den største Indbøjning findes i Nær- heden af Ceylon og Tangen ved Panama. Der er her dog kun Tale om en Forskjel paa 4800 Fod, og man kan heraf slutte, hvor nøjagtig Jordens Størrelsesforhold nu til Dags ere udforskede; thi den hele Usikkerhed med Hensyn til Æqvatordiameterens Størrelse er omtrent kun Længden af Gothersgaden i Kjøbenhavn. Den nøjagtigst mulige Bestemmelse af Jordens Størrelse og Form har ikke blot en videnskabelig, men ogsaa en praktisk Inter- esse, ja det var nærmest den sidste, som mod Slutningen af forrige Aarhundrede gav Stødet til en storartet Grademaaling. Det drejede sig nemlig om at udfinde en Maal-Enhed, som baade var bekvem, med Lethed kunde finde Indgang hos alle civiliserede Nationer og endelig stadig kunde gjenfindes med Sikkerhed, saafremt Maale- Meter. Æqvators Længde er 40 070 368 Meter, en geografisk Mil 7420 Meter. De her angivne Tal ere dem, man i Reglen finder anførte i alle Værker og Haandbøger; men vi maa strax tilføje, at de ingenlunde kunne gjøre Fordring paa nogen absolut Nøjagtighed. Bessel havde beregnet sine Resultater efter de 10 bedste, ham bekjendte Grademaalinger; men hans Beregninger ere nu 40 Aar gamle, senere er der blevet foretaget nye, storartede Grademaalinger (den ostindiske, den kapske, den engelsk- skotsk-franske og fl.), og man har ikke mindre end 8 nyere Beregninger. Til Sammenligning skulle vi derfor anføre den nyeste af Clarke (Juni 1878). I Følge samme er Æqvators Diameter = 12 756 380 Meter (1719,09 g. M ), Jordens Axe = 12 712 910 Meter (1713,23 g. M.), og Fladtrykningen lidt større, nemlig 1/M3. Forholdsmæssig er Forskjellen mellem Bessels og Clarkes Tal aldeles forsvindende, Æqvator er efter den sidste Beregning omtrent 75 og Axen 1/i0 g. Mil længere end efter den første. Jordens Overflade er derimod vistnok noget større; men den hele Usikkerhed er dog højst et Par Tusende Kvadratmil eller 3 Gange Danmarks Størrelse. Naar vi oven for S. 19 have angivet Fladtrykningen til 728g, beror denne, vistnok nøjagtigere Angivelse paa Pendulobservationer.