Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
32
Jordens Størrelse.
af Fladtrykningen ved Polerne ikke Cirkler, men Ellipser, ja de
nyeste Undersøgelser gjøre det endog sandsynligt, at heller ikke
Æqvator er en nøjagtig Cirkel. Jorden vilde saaledes ikke faa to
Axer (Polaraxen og Æqvators Diameter), men endog tre Axer,
eftersom Æqvator selv er lidt fladtryks. Egnene ved Guineabugten
og de vestlige avstralske Øer vilde være længst fjærnede fra Jor-
dens Midtpunkt, eller med andre Ord: lier vilde findes Æqvators
største Udbøjning, medens den største Indbøjning findes i Nær-
heden af Ceylon og Tangen ved Panama. Der er her dog kun
Tale om en Forskjel paa 4800 Fod, og man kan heraf slutte, hvor
nøjagtig Jordens Størrelsesforhold nu til Dags ere udforskede; thi
den hele Usikkerhed med Hensyn til Æqvatordiameterens Størrelse
er omtrent kun Længden af Gothersgaden i Kjøbenhavn.
Den nøjagtigst mulige Bestemmelse af Jordens Størrelse og
Form har ikke blot en videnskabelig, men ogsaa en praktisk Inter-
esse, ja det var nærmest den sidste, som mod Slutningen af forrige
Aarhundrede gav Stødet til en storartet Grademaaling. Det drejede
sig nemlig om at udfinde en Maal-Enhed, som baade var bekvem,
med Lethed kunde finde Indgang hos alle civiliserede Nationer og
endelig stadig kunde gjenfindes med Sikkerhed, saafremt Maale-
Meter. Æqvators Længde er 40 070 368 Meter, en geografisk Mil 7420
Meter. De her angivne Tal ere dem, man i Reglen finder anførte i alle
Værker og Haandbøger; men vi maa strax tilføje, at de ingenlunde kunne
gjøre Fordring paa nogen absolut Nøjagtighed. Bessel havde beregnet
sine Resultater efter de 10 bedste, ham bekjendte Grademaalinger; men
hans Beregninger ere nu 40 Aar gamle, senere er der blevet foretaget
nye, storartede Grademaalinger (den ostindiske, den kapske, den engelsk-
skotsk-franske og fl.), og man har ikke mindre end 8 nyere Beregninger.
Til Sammenligning skulle vi derfor anføre den nyeste af Clarke (Juni
1878). I Følge samme er Æqvators Diameter = 12 756 380 Meter (1719,09
g. M ), Jordens Axe = 12 712 910 Meter (1713,23 g. M.), og Fladtrykningen
lidt større, nemlig 1/M3. Forholdsmæssig er Forskjellen mellem Bessels og
Clarkes Tal aldeles forsvindende, Æqvator er efter den sidste Beregning
omtrent 75 og Axen 1/i0 g. Mil længere end efter den første. Jordens
Overflade er derimod vistnok noget større; men den hele Usikkerhed er
dog højst et Par Tusende Kvadratmil eller 3 Gange Danmarks Størrelse.
Naar vi oven for S. 19 have angivet Fladtrykningen til 728g, beror denne,
vistnok nøjagtigere Angivelse paa Pendulobservationer.