Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Metermaalet. 33 stokken nogen Sinde skulde gaa tabt. Man kan nu til Dags vanskelig gjøre sig nogen rigtig Forestilling om Vigtigheden af et saadant almindeligt Længdemaal, da Overensstemmelse i saa Hen- seende mere og mere baner sig Vej, og ikke alene Frankrig, Hol- land, Belgien og Sydevropa, Tyrkiet og Grækenland indbefattede, men endog Tyskland og Østerrig-Ungarn have antaget Metermaalet. Det er derfor ikke overflødigt at minde om, at mod Slutningen af forrige Aarhundrede havde næsten enhver af Tysklands 300 suveræne Herrer sin egen Maal og Vægt, som han gjennemgaaende holdt desto sejgere fast ved, jo mindre det stemte overens med hans Naboers. Italien havde alene over 200 forskjellige Fodmaal, og selv i Frankrig herskede med Hensyn til Længdemaalet et saadant Virvar, at de større Stæder i Aaret 1789 ansøgte om Indførelsen af et •ensartet Maalsystem. Pariser-Akademiet, som skulde afgive en Be- tænkning over denne Sag, anbefalede at vælge som Maal-Enhed en Ti-Milliontedel af den korteste Afstand fra et Punkt under Æqvator til Polerne eller Jordens saakaldte Meridiankvadrant. Meridian- kvadrantens nøjagtige Længde skulde udfindes ved at maale en Jordbue mellem Dunkerque (Diinkirchen) og Barcelona. Dette Forslag blev den 30te Marts 1791 antaget af den franske National- forsamling, og allerede det følgende Aar begyndte de meget om- fattende Arbejder ved Grademaalingen. Enheden for Maalet fik Navnet Meter, og Afstanden fra Æqvator til Polen i Retning af Meridianen skulde altsaa være lige 10 Millioner Meter. Af den foretagne Grademaaling udledede man Meterens Længde til 443,296 Pariserlinjer, og Dekretet af 10de December 1799 bestemte denne Længde som den lovlige. Flere paa det nøjagtigste udarbejdede Normalmaal bleve deponerede i den franske Republiks Arkiver med den Bestemmelse, at de kun turde benyttes i de mest extra- ordinære Tilfælde. Til sædvanlig Brug blev der udført en officiel Kopi, som blev deponeret paa Pariser-Observatoriet. Meteren har mere og mere banet sig Vej hos Kulturfolkene; men det oprindelige Øjemed, at tilvejebringe et Naturmaal, var egentlig alligevel forfejlet. „Andre Maalinger af Meridianbuen give andre Længder for Meteren, naar man vil fastholde, at Afstanden fra Æqvator til Polen i Retning af Meridianen skal være 10 Millioner Metre, eller ogsaa en anden Afstand fra Æqvator til Polen, naar man lægger Meterens Længde, 443,296 Pariserlinjer, til Grund. Dette Klein. 3