Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Strandlinjerne ved Norges Kyst. 407 herpaa. Den første (Fig. 116) viser kun én, den anden (Fig. 117), som er tagen fra en noget større Afstand, viser tvende parallele Strandlinjer i det fremspringende Fjæld. Det sidste Billede frem- drager tillige et andet Forhold, som hyppig forekommer hist oppe i Norden: Linjerne følge uden Afbrydelse ogsaa Kysternes Udbugt- ninger, og hvor en Dalaabning afbryder Sammenhængen mellem Kystklipperne, tilvejebringes Forbindelsen ved en eller flere Ter- rasser, som løbe i selv samme Flugt. En stejl Skrænt fører i Regelen op til Strandlinjerne; ved de typisk bevarede er Skrænten undertiden saa stejl, at en Bestigelse af samme er en Umulighed; dog forefindes ogsaa jævnere Terræu- Skraaninger fra Strandlinjens yderste Rand, eller mere jævne Fald, vexle med bratte; i slige Tilfælde ligge da neden for Strancllinjerne hyppig Terrasser i et eller flere Trin. Fig. 117. Dobbelt Strandlinje ved Grøtnes. Med Hensyn til Strandlinjernes Fremkomst har man henvist til Isbræer og Drivis; men det rimeligste er clog vistnok heri kun at se Virkninger af Havets Erosion; ved Kystens Hævning blive Strandlinjerne altsaa unddragne Havets videre Paavirkning. Vi have nylig omtalt Hævningen ved en Del af Østersøens Kyster. For de danske Øers Vedkommende maa man vistnok gaa ud fra en vexlencle Sænkning og Hævning. En Sænkning skabte den sønderrevne danske Øflok; men for Tiden søger en sagte Hæv- ning igjen at forene de mindre Øer med de større og at udjævne Ulighederne i Kystens Omrids; dog denne Hævning har endnu ikke varet længe nok til at ophæve den omfangsrige Adsplittelse, der