Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Forfatter: F.C. Granzow

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 654

UDK: 551.4

Med 178 afbildninger og flere kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 680 Forrige Næste
408 Hævninger og Sænkninger. er en Følge af den tidligere Sænkning, og rundt omkring ved vore Kyster støde vi derfor paa hine lange Fjorde og Bugter, som strække sig dybt ind i Landet, og kun enkelte, langt ud i Havet ragende Landtunger ere lige som Pegefingre, der antyde Hævningens paa- begyndte Virksomhed. Ved Siden af Hævningen af de danske Øer er det imidlertid mærkeligt, at Skaanes Sydkyst endnu synes at synke; men det samme Forhold træffe vi imidlertid paa Østersøens Sydkyst, ved den preussiske Strand. Undersøiske Tørvemoser og sunkne Skove godtgjøre, at Havet er traadt ind over enkelte mere side Steder. Østersøens store Strandsøer eller Haffer ere derfor vistnok næppe afskaarne Dele af Havet, men langt snarere under- gaaede Landstrækninger, som nu ere oversvømmede ved Kystens Sænkning. Disse Haffer have en vis Lighed med Strandsøerne langs de forenede amerikanske Staters Østkyst. De tvende Land- tunger eller Nehrunger, som adskille kurische og frische Haff fra Østersøen, samt de tvende Øer Usedom og Wollin, som begrænse Stettinerhaffet, ere følgelig ikke at opfatte som Grænserne for et Land, der indvindes paa ny; men de ere langt snarere Resterne af den gamle Kyst, som indtil nu have modstaaet Ødelæggelsen, men ved en fortsat Sænkning næppe ville undgaa den samme Skæbne. Langs Vestkysten af Sønderjylland og Holsten finder en Sænk- ning Sted, som antydes ved Forekomsten af undersøiske Skove og Tørvemoser. Disse forekomme baade under Marskjorden langs Kysten som ogsaa ud i Vaderne mellem Kysterne og de frisiske Øer, og de ere paaviste fra Husum ned til Elbmundingen. Hist og her hænge Træerne endnu fast mecl deres Rødder i Undergrunden, saa man altsaa ikke kan slaa sig til Ro med den Tanke, at Træerne skyldes tilfældige Opskylninger fra andre Egne. Ved Halligen Øland (Oland) staa Træstubbene saa nær Vandspejlet, at Baadene maa styre meget varsomt for ikke at støde paa dem; men mellem Romø og Fastlandet findes de paa 10 Fods Dybde, ja ved Friedrichsstadt endog paa 33 Fods Dybde under middel Vandstand. At denne Sænkning tilhører en Tid, da Landet allerede var beboet, fremgaar af en Stenalderens Kæmpehøj, man har opdaget ved Husum midt i en sunken Birkeskov, og af en Potte af brændt Ler, man har fundet 14 Fod under Marskleret ved Krempe i Holsten. Denne Sænkning langs den sønderjyske Kyst forklarer end yderligere,