Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
408
Hævninger og Sænkninger.
er en Følge af den tidligere Sænkning, og rundt omkring ved vore
Kyster støde vi derfor paa hine lange Fjorde og Bugter, som strække
sig dybt ind i Landet, og kun enkelte, langt ud i Havet ragende
Landtunger ere lige som Pegefingre, der antyde Hævningens paa-
begyndte Virksomhed. Ved Siden af Hævningen af de danske Øer
er det imidlertid mærkeligt, at Skaanes Sydkyst endnu synes at
synke; men det samme Forhold træffe vi imidlertid paa Østersøens
Sydkyst, ved den preussiske Strand. Undersøiske Tørvemoser og
sunkne Skove godtgjøre, at Havet er traadt ind over enkelte mere
side Steder. Østersøens store Strandsøer eller Haffer ere derfor
vistnok næppe afskaarne Dele af Havet, men langt snarere under-
gaaede Landstrækninger, som nu ere oversvømmede ved Kystens
Sænkning. Disse Haffer have en vis Lighed med Strandsøerne
langs de forenede amerikanske Staters Østkyst. De tvende Land-
tunger eller Nehrunger, som adskille kurische og frische Haff fra
Østersøen, samt de tvende Øer Usedom og Wollin, som begrænse
Stettinerhaffet, ere følgelig ikke at opfatte som Grænserne for et
Land, der indvindes paa ny; men de ere langt snarere Resterne af
den gamle Kyst, som indtil nu have modstaaet Ødelæggelsen,
men ved en fortsat Sænkning næppe ville undgaa den samme
Skæbne.
Langs Vestkysten af Sønderjylland og Holsten finder en Sænk-
ning Sted, som antydes ved Forekomsten af undersøiske Skove og
Tørvemoser. Disse forekomme baade under Marskjorden langs
Kysten som ogsaa ud i Vaderne mellem Kysterne og de frisiske
Øer, og de ere paaviste fra Husum ned til Elbmundingen. Hist og
her hænge Træerne endnu fast mecl deres Rødder i Undergrunden,
saa man altsaa ikke kan slaa sig til Ro med den Tanke, at Træerne
skyldes tilfældige Opskylninger fra andre Egne. Ved Halligen Øland
(Oland) staa Træstubbene saa nær Vandspejlet, at Baadene maa
styre meget varsomt for ikke at støde paa dem; men mellem Romø
og Fastlandet findes de paa 10 Fods Dybde, ja ved Friedrichsstadt
endog paa 33 Fods Dybde under middel Vandstand. At denne
Sænkning tilhører en Tid, da Landet allerede var beboet, fremgaar
af en Stenalderens Kæmpehøj, man har opdaget ved Husum midt
i en sunken Birkeskov, og af en Potte af brændt Ler, man har
fundet 14 Fod under Marskleret ved Krempe i Holsten. Denne
Sænkning langs den sønderjyske Kyst forklarer end yderligere,