Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

410 Hævninger og Sænkninger. Sænkning og tillige en Aflejring af Kalk og en Tildækning med Slagger og Sand, som beskyttede den nederste Del mod Bore- muslingerne, medens disse derimod angrebe den frie mellemste Del af Søjlerne, der var under Vandet, men ikke den øverste, som ragede over dette. At en slig Sænkning ogsaa virkelig har fundet Sted, fremgaar af et Sted i Petrus’s og Paulus’s Apokryfer, der skrive sig fra det niende Aarhundrede, og hvor Sænkningen til- skrives et Mirakel af Paulus. Hovedliævningen synes at have fundet Sted i det 16de Aarhundrede ved Fremkomsten af Monte Nuovo, og derpaa begyndte en Sænkning paa ny. „Nicolini kunde i 1807 aftegne Templet uden at forulempes af Vandet; men i 1823 naaede Bølgerne Ruinerne, saa han maatte lægge en Række Sten for at staa tørt. Nicolini anstillede nu regelmæssige Iagttagelser lige til 1838 og fik som Resultat en aarlig Sænkning paa omtrent x/é dansk Tomme (7 Millimeter). I 1838 var Vandet allerede naaet saa højt op, at man kunde fange Fisk, hvor der i 1807 endnu var ganske tør Grund. Mærkelig nok vil Scacchi 1852 have fundet, at Sænk- ningen er ophørt eller bleven ganske umærkelig. I øvrigt gjorde Lyell allerede i 1828 den Iagttagelse, at det ikke blot er Serapis- templet, som synker, men at hele Kysten lider Landtab. Fiskerne i Puzzuoli forsikrede ham, at Landmindskelsen i deres Minde løb op til 30 Fod. Et Neptuntempel og et Tempel for Nymferne, der ligge nordvest for Serapistemplet, staa nu 5 Kod under Vand. To romerske Landeveje ere satte under Vand; den ene, som førte fra Puzzuoli til Lucrinersøen, er endnu til Dels synlig“. Betragter man et Dybdekort over Middelhavet, antyder den ringe Havdybde mellem Afrika og Sicilien og navnlig Retningen af Hundred-Favnelinjen, at Afrika og Evropa i en tidligere geologisk Periode her nærmede sig betydelig mere end nu, og naar vi gaa et Skridt længere tilbage i Fortiden, vare de tvende Kontinenter forbundne lier. Dette fandt sandsynligvis Sted til en Tid, før det østlige Middelhavs nuværende Sydkyst havde hævet sig og altsaa Havet strakte sig langt ned mod Syd over det nuværende Sahara. Tage vi et geologisk Kort i Haanden, finde vi ikke vore For- modninger modsagte paa noget Punkt; thi cle eocæne Dannelser*), *) Den ældste Underafdeling af de tertiære Formationer. De heri fundne Dyreformer vidne om, at den organiske Verden nærmede sig til den nu-