Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Forfatter: F.C. Granzow

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 654

UDK: 551.4

Med 178 afbildninger og flere kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 680 Forrige Næste
422 Stranden. — Fjorde. — Klitter. som i det Store og til forskjellige Tider finde Sted ved Oceanet: Dannelsen af mere eller mindre kalkholdig Klæg, af Tørv og Myre- malm langs de side, sumpige Bredder, Afsætning af Kalktuf, Kisel- sinter, ja selv af Gips og Salt. Vildt og øde er her imidlertid ved den stormfulde biscayiske Bugt. Sandmasserne danne hele Ørkener, strække sig i en betydelig Bredde hen langs Stranden, kun hist og her afbrudte af Mose? og Heder, og true Aar for Aar mere og mere det indre Land; en gammel romersk Vej er nu helt begraven, og Sandmasserne true for Tiden igjen flere Landsbyer. Øjet søger her forgjæves Træer, Landeveje eller Landsbyer; kun af og til dukker en lidet civiliseret Indfødning op og skrider paa sine høje Stylter hen over de øde Strækninger. Enkelte tidligere Landsbyer ligge nu til Dags saa fuldstændig begravede i Flyve- sandet, at. kun Kirkespirene rage op som bedrøvelige Mærker i de øde Omgivelser. Vesterhavets sydlige og østlige Kyst begrænses, som bekjendt, næsten overalt af Sandklitter. Vandrer man fra Maasflodens Mundinger mod Nord langs Kystén, vader man gjennem Sandflader, som til Venstre beskylles af Havets Bølger, medens der til Højre løber en Kjæde af Flyvesandsklitter parallelt med Stranden. Bag denne hæver sig i Omsgnen af Haarlem endnu fir© andre, som. indbyrdes forbindes ved Tværrygge. Fra den saakaldte „blaa Trappe“ ved Haarlem ser man disse Flyvesandsklitter mod Nord, Vest og Syd, mod Øst brede sig derimod Hollands frugtbare Sletter med grønne Sædemarker og Egeskove, med Kanaler, Lands- byer og Stæder. Det hvide Sand blænder i Solskinnet, Skrænterne ud mod Havet ligge nøgne og ubeplantede; kun paa den indre Side fremtræder en graagrøn Vegetation, Sandpil, Sandhavre og Klittag. I Dalene mellem Klitterne ser man pletvis Moser og Kjær, omgivne af Pile og Moseplanter, hist o-g her ogsaa af Egepurrer. Ogsaa hele Danmarks Vestkyst indfattes af et, eller rettere to Klitsystemer, hvoraf det inderste (østlige) betegner Havbredden i en tidligere, forhistorisk Tid, det yderste derimod den nuværende Strandbred*). Den yderste Klitrække begynder i det sønderjyske *) Jfr. J. G. Forchhammer. Almenfattelige Afhandlinger og Foredrag. Kbhv. 1869. S. 178 og flg.