Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
422
Stranden. — Fjorde. — Klitter.
som i det Store og til forskjellige Tider finde Sted ved Oceanet:
Dannelsen af mere eller mindre kalkholdig Klæg, af Tørv og Myre-
malm langs de side, sumpige Bredder, Afsætning af Kalktuf, Kisel-
sinter, ja selv af Gips og Salt. Vildt og øde er her imidlertid
ved den stormfulde biscayiske Bugt. Sandmasserne danne hele
Ørkener, strække sig i en betydelig Bredde hen langs Stranden,
kun hist og her afbrudte af Mose? og Heder, og true Aar for Aar
mere og mere det indre Land; en gammel romersk Vej er nu helt
begraven, og Sandmasserne true for Tiden igjen flere Landsbyer.
Øjet søger her forgjæves Træer, Landeveje eller Landsbyer; kun af
og til dukker en lidet civiliseret Indfødning op og skrider paa sine
høje Stylter hen over de øde Strækninger. Enkelte tidligere
Landsbyer ligge nu til Dags saa fuldstændig begravede i Flyve-
sandet, at. kun Kirkespirene rage op som bedrøvelige Mærker i de
øde Omgivelser.
Vesterhavets sydlige og østlige Kyst begrænses, som bekjendt,
næsten overalt af Sandklitter. Vandrer man fra Maasflodens
Mundinger mod Nord langs Kystén, vader man gjennem Sandflader,
som til Venstre beskylles af Havets Bølger, medens der til Højre
løber en Kjæde af Flyvesandsklitter parallelt med Stranden. Bag
denne hæver sig i Omsgnen af Haarlem endnu fir© andre, som.
indbyrdes forbindes ved Tværrygge. Fra den saakaldte „blaa
Trappe“ ved Haarlem ser man disse Flyvesandsklitter mod Nord,
Vest og Syd, mod Øst brede sig derimod Hollands frugtbare
Sletter med grønne Sædemarker og Egeskove, med Kanaler, Lands-
byer og Stæder. Det hvide Sand blænder i Solskinnet, Skrænterne
ud mod Havet ligge nøgne og ubeplantede; kun paa den indre
Side fremtræder en graagrøn Vegetation, Sandpil, Sandhavre og
Klittag. I Dalene mellem Klitterne ser man pletvis Moser og
Kjær, omgivne af Pile og Moseplanter, hist o-g her ogsaa af
Egepurrer.
Ogsaa hele Danmarks Vestkyst indfattes af et, eller rettere to
Klitsystemer, hvoraf det inderste (østlige) betegner Havbredden i
en tidligere, forhistorisk Tid, det yderste derimod den nuværende
Strandbred*). Den yderste Klitrække begynder i det sønderjyske
*) Jfr. J. G. Forchhammer. Almenfattelige Afhandlinger og Foredrag.
Kbhv. 1869. S. 178 og flg.