Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Ørkendannelsen i Sahara.
461
bestaar. efter en Analyse af J. Picard, af 60 pCt. Kvartssand,
30 pCt. Gips og 10 pCt. kulsur Kalk. I et regnløst Bælte maa
enhver Sandstens-Højslette, hvor stor en Udstrækning den end har,
efter en tilstrækkelig lang Tids Forløb opløses i Flyvesand. Nu
vide vi, at en stor Del, maaske den største Del af Saharas Under-
grund bestaar af Sandsten. I den libyske Ørken fandt Rohlfs’s
Expedition, at den nubiske Sandsten danner Underlaget; de sorte
Bjærge ved Sokna skulde efter Deuhani være Basaltmasser, men.
Vogel paaviste, at de bestaa af Sandsten, som er farvet sort af
Jærn, og Højderne syd for Tripolis, Djebel Ghurian, bestaa lige-
ledes af Kalk- og Sandsten. Den glødende, vandløse Hammada,
Barth kom igjennem paa sin Rejse fra Tripolis til Fessan, og som
falder brat ned mod Syd, hviler ligeledes paa mægtige Sandstens-
lag, der paa nogle Steder har et Overlag af gipsblandet Ler, men
de fleste Steder af Mergeljord, med en Skorpe • af Kalksten og
Kisel. I Ahaggaernes Højland hæver Sandstenen sig til 4000 Fods
Højde, og paa Højslettens øverste Flade kom Barth til en Dal.
gom snoede sig i mæanderlignende Krumninger, begrænset af
Klippemasser med mærkværdige, terrasseformige Sider. Overfladen
af den vidunderlig kløftede og sønderrevne Sandsten antog overalt
en Form som Piller og Søjler, og Overweg sammenlignede det hele
vilde Billede med en Klippeskov. Ved Nedstigningen fra dette
Højland udviklede sig et Billede af en i Sandhed vild, sønderreven
Natur; mellem høje Kegler slyngede Vejen sig ned gjennem en
malerisk, dybt indskaaren Kløft.
Vejen fra Mursuk til Bilma gjennemskærer de sønderrevne
Tiimmo- eller Varbjærge, som bestaa af en i Overfladen
sværtet Sandsten; denne sorte Farve skyldes til Dels Vejrligets
Indflydelse, til Dels Jærnet, som er iblandet Sandstenen; men til
Dels bestaa Bjærgene virkelig af sorte Basaltklipper. Det Hele
fremtræder som en eneste uhyre, af Regnen eller Vinden udhulet
„Zeuge“.
„Zeuge“ kaldes Bøjninger i Jordbunden, som fremkomme
derved, at det løsere og blødere Terrain rundt omkring et haardere
Parti føres bort af Vand og Vind. P. Mares har undersøgt Ørken-
partiet i det sydvestlige Algérie, og ogsaa her optræder Sandstenen
i stor Udstrækning. Man kan dér skjelne mellem fire Regioner.
Først træffer man paa den bølgeformige Bjærgregion i Tell, derpaa