Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

462 Ørkenei’. kommer den øvre Højslette, den saakaldte lille Sahara; hertil slutter sig en bjærgfuld Egn, som overvejende bestaar af Sandsten, ved Foden dækket med mergelagtigt Sand og omfattende talrige Gipsbanker, og sluttelig breder sig endelig den egentlige Ørken Sahara. Ved dens Rand optræder nærmest Kalk saa vel som tal- rige, lidt afrundede Brudstykker af Stenmasser, der aabenbart ikke skrive sig fra en lang Afstand. Sanddyngerne naa pletvis en Mægtighed af 30—40 Fod, udvise Lagdeling og indeholde kun Flodmuslinger; i forskjellig Dybde finder man Rullesten af alle cle Stenarter, der findes længere mod Nord. Sandstenen bestaar af Kvartskorn, som i Forening med den røde Kiseljord gjennem talløse Vadier lidt efter lidt føres bort af Regnvandet og derpaa drives videre af Vinden. Den i hine Egne stærkt frem- herskende Nordenvind driver ofte Støvskyerne mod Syd og op- taarner Sandbølgerne; mod Syd tiltage ogsaa Sandhøjene, Aregs, i Højde. Denne meget betydelige Udbredelse af clen stærkt kvartsrige Sandsten er i Forening med det regnløse Bælte Aarsagen til. Ørkendannelsen i Sahara. Kvartsen i den forvitrede Sten leverer kun grovere eller finere Sand, som er absolut uforanderligt, ikke forøger Muldlaget og ikke formaar at give nogen Plante Næring. Kun dér, hvor der optræder Kalksten og Gips i betydelig Mængde ved Siden af Kvartsen, formaa disse Stenmasser under heldige Forhold at danne et Jordsmon, som egner sig til Plantevæxt. Det er disse Stenarter, som i Forening med Vinterregnen forvandle de sandige Egne i det algerienske Sahara til værdifulde Græsgange, der benyttes af Nomaderne. Disse Landstrækninger føre Navn Kifar i Modsætning til de øde Egne, som ere dækkede af bevæge- ligt, rent kvartsholdigt Flyvesand og kaldes Falat, men heldigvis ere af ringere Udstrækning. Hvor det kvartsholdige Sand i bestemte Egne træder tilbage, og der ikke er fuldstændig Mangel paa Sand, fremkommer altid Spor af Plantevæxt. Aarsagen til Plantevæxten er altsaa foruden Regnen i første Linje en Tilbagevigning af Sandet. Samme Forhold træffer man ogsaa i Gobi; hvor Kvartssandet har en uforholdsmæssig Overvægt, er enhver Plantevæxt til Ende. Nord for Chiachubjærgene optræder hyppig Lerjord, dækket med større eller mindre Sten, Jordbunden er jævn eller bølgeformig, kun hist og her ser man lave, nøgne