Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Bjærgskredet ved Gold.au. 4^9 gelse tiltog efterhaanden i Styrke, men i forskjellige Retninger, saa at Stammerne og Trækronerne under den voldsomme og uregel- mæssige Slingren sloge imod og gjennem hverandre med uhyre Kraft. Med forfærdede Skrig fløj Ravne, Krager og Skovens andre Fugle op og flygtede i store Skarer mod Sydvest hen til Skovene paa Rigis Skräaninger. Jordbundens bølgeformige Stigen og Falden forplantede sig nu ogsaa til Markerne, og det saae ud, som om kæmpemæssige Muldvarpe arbejdede under dem; paa samme Tid begyndte hele den øverste Egn af Bjærget at glide ned i Dalen; Bevægelsen blev stærkere og stærkere, Fyrreskovene syntes i Be- gyndelsen at stride imod og vægre sig ved at tage Del i den hur- tige Rutschen, og i Følge Udsagn W Folk, som fra først til sidst vare Øjenvidner til den forfærdelige Katastrofe, saae Træernes Be- vægelse ud, ligesom naar man kæmmet Haarene mod deres natur- lige Retning og Leje. „Den skrækindjagende Fremtoning tiltog stadig i Voldsomhed. Marker og Enge, Haver og Gaarde, Mennesker og Dyr bleve i stedse voxende Omfang dragne med ind i den frygtelige Omvæltning. Beboerne, som følte Jorden, clen Jordbund, hvorpaa de vare fødte og havde henlevet deres Liv, skjælve under deres Fødder, fore forfærdede op for at flygte fra Hjemmet. Da hørtes pludselig et buldrende Drøn, som om Jordskorpen sprængtes, et saa forfærdeligt bragende, larmende Knald, som om tusende Lynstraaler paa én Gang havde slaaet ned i Bjærget og havde knust og sønderplittet det i alle dets Dele. „Steinbergerfluh“, en Klippemasse paa flere Millioner Kubikfavne, tillige med hele den derpaa voxende Skov og den neden for liggende, terrasseforipige over 100 Fod høje Breccievæg af det saakaldte Gemeinde-Märcht, vare styrtede sammen. Dette gav Signalet til almindelig Ødelæggelse, og der begyndte nu et Skuespil, hvis storartede Rædsel næppe lader sig beskrive. I den vildeste Uorden fløj Klippeblokke og Stene, Jordklumper og Græs- tørv, Buske og Træer, indhyllede i snart stigende, snart synkende Støvskyer, mellem hverandre ud over Bjærgskraaningen ned mod Goldauerdalen. Klippestykkerne syntes at ville indhente hverandre; det var som et Kapløb mellem dem raa Materies Elementer. De kaotisk opdyngede Masser, den svimlende Fart, den almindelige Forvirring voxede med hvert Øjeblik. Klippeblokke saa store som Huse, med endnu opretstaaende Træer, fore med susende Fart højt