Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

480 Højsletter og Bjærgmasser. gjennem Luften, som om de vare udslyngede af Dæmonernes Hænder; Stenene rikochetterede, naar de tørnede mod Klipperne, og fløj paa ny bueformig ud i Luften som skudte ud af kæmpemæssige Mørsere; andre sloge under Nedstyrtningen mod deres Rejsefæller og sprang i Stykker som Gnisterne fra de hvidglødende Jærnstænger under Hammerens Slag. Det var som en Scene af den græske Mythe om Titanernes Kamp. „I Løbet af faa Minutter vare over hundrede menneskelige Boliger og lige saa mange Kvægstalde og Lader tilintetgjorte; thi hele Skraaningen af Roszbjærget, næsten helt op til „Gniipenspitz1’, hvis øverste Top prydes af et stort Stenkors, var den Gang over- saaet med Huse, og neden for, i Dalen mellem Zuger- og Lowerzer- søen, laa de nærsomme Landsbyer Goldau, Busingen og Lowerz. Fire Hundrede og syv og halvtredsindstyve Mennesker fandt en fælles Grav under Bjærgskredet. — I Løbet af flere Decennier havde hele clen Egn, hvori Goldau havde ligget, Udseendet af en øde Sten- ørken, hvorover Forbandelsen hviler; ved hvert Skridt mindede Klippestykkerne om clen forfærdelige 2den September 1806. Disse sørgelige Indtryk ere dog nu. mildnede af Tiden og af Vegetationens smykkende Haand. Hine Klippeblokke ere nu beklædte med Mos og frodige Saxifrager, mellem Gruset og Stenskjærverne fremmylrer en livlig Verden af smaa Blomster, Buske og Krat, og kommende Slægter i det nye Aartusende ville kun finde utydelige Omrids af dette store Gravsted." Slige Katastrofer finde efter større og mindre Maalestok Steel i ethvert Bjærgland. Vi skulle imidlertid her kort omtale nogle tilsvarende Fremtoninger fra det søndenfjældske Norge, hvor særlige lokale Modifikationer ere komne til, og det ikke er egentlige Bjærg- skrecl, men Udglidninger, som nærmest skyldes Elvenes Ødelæggelse af deres Bredder. Dog er det ogsaa her Vandet, som gjennem- trænger og opbløder Lerskifer, Ler o. s. v. og forvandler dem til en dyndet Masse, hvorpaa den overliggende fastere Jordskorpe glider ud. Slige Jordfald eller Elvebrud have især fundet Sted langs Vormens og Giommens Bredder (i Akershus og Smaalenenes Amter), hvor et løst kalkholdigt Ler, der let opblødes, danner Underlaget for de øvre fastere Ler- og Sandlag. Ved Sarpfossen sank i Aaret 1702 Borge Herregaard ned i Dybet og efterlod en Vandstrækning 3—400 Alen lang og halv saa bred; Ulykken skete om Natten, og