Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Snelinjen. — Laviner. — Isbræer. 481 14 Mennesker samt 200 Stykker Kvæg omkom. — Et andet mæg- tigt Jordfald forefaldt i Oktober 1795 om Middagen ved Gaarden Tesen, ikke langt fra Vormens Udløb i Giommen; den udglidende Masse var saa betydelig, at den ganske spærrede Flodens Løb, saa man i næsten fire Maaneder kunde gaa over denne ellers brede og vandrige Elv, og Indsøen Mjøsen, som ikke havde sit sædvanlige Afløb, steg 24 Fod over den sædvanlige Vandstand. 8. Snelinjen. — Laviner. — Isbræer. I Nærheden af Polerne ere Is og Sne fremherskende i Havets Niveau; men under enhver anden Breddegrad, selv lige ved Æqvator, kunne vi forefinde den samme Kulde, der karakteriserer Polaregnene, naar vi blot ville stige tilstrækkelig højt op over Jordens Overflade. Kæmpefjældene i det tempererede og hede Bælte rage i Virkelig- heden op i de Egne, som have et Polarklima, til Højder, hvor Sneen ikke smelter hele Aaret rundt; den nederste Grænse for denne Højde kaldes Snegrænsen. Man maa imidlertid ikke fore- stille sig, at Snegrænsen er en fast Linje, som ved Polerne naar ned til Havet, under Æqvator derimod har sin største Højde; dens Afstande fra Havfladen ere tvært imod meget forskjellige, selv i samme Bjærgkjæde. I Alperne ligger Snelinjen saaledes omtrent i 8600 Fods Højde; men man kan ikke desto mindre opregne en Mængde Toppe, som hæve sig til 11000 Fod, og dog til Trods for deres Beliggenhed og jævne Skraaninger ere snefri. Selv paa Novaja- Semlja, der har en saa overordentlig kold Sommer, naar Snelinjen, strængt taget, ikke ned til Havet; thi om Sommeren er Lavlandet til Dels snefrit. Den Højde, i hvilken Snedækket bliver liggende, afhænger af Varmens Fordeling i de forskjellige Aarstider, af Luftens mer eller mindre stærke Tørhed og de herskende Vindes Art, af den Mængde Sne, som i det Hele falder, og endelig af Nærheden af store, varmeudstraalende Højsletter. Ethvert af disse Momenter kan øve en betydelig Indflydelse og trykke Snelinjen mange Hun- drede Fod ned eller til Vejrs. Saaledes finde vi under Æqvator paa Andesbjærgene om Staden Quito Grænsen for den evige Sne i en Højde af 15 300 Fod, hvorimod, den i Chiles vestlige Cordillerer- kjæde, under 14—18 0 s. B., hæver sig til 17 800 F. over Havet, rime- Klein.