Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Moræner eller Isgærder. 493 Bevægelse foregaar ved Trykket af den samlede Masse og gjennem Isens Elasticitet; den er større om Sommeren og Dagen end om Vinteren og Natten; den er betydeligere i Midten, paa Overfladen og paa stærkt skraanende Flader end ved Siderne og i Dybet. I Gjennemsnit naar Bevægelsen kun højst et Par Fod om Dagen; den hurtigste daglige Bevægelse (38 Fod) iagttog man den 1. Juni 1845 ved Vernagtbræen i Schweiz. Denne Bræ og Rosenthaier- Ferner, som hidtil havde været adskilte ved en Fjældkam, forenede sig, ilte under heftig Bragen og Støden frem gjennem Dalen mod en fremspringende Klippevæg og spærrede Afløbet fra flere Bække, saa at der dannede sig en Sø. Efter fjorten Dages Forløb havde Vandet i denne Sø arbejdet sig gjennem Bræen, brød frem og øde- lagde hele Dalen til hen imod Innsbruck. — Ved stejle Skrænter bryde mægtige Isblokke løs, og der opstaar Isfald, som undertiden kunne give Anledning til Dannelsen af hele smaa Isbræer. Ved Faldet af Biesbræen, som fra Weiszhorn gaar ned mod Nikolaidalen, blev i Aaret 1819 Landsbyen Randa ødelagt ved Lufttrykket, og paa den tidligere isfri Flade optaarnede sig en Ismasse paa over 40 Millioner Kubikalen. Alle Klippestykker, store og smaa, som falde paa Isbræens Ryg, maa bæres med, ophobes foran dens Ende og danne O verflade- Moræner eller Isgærder. Man skjelner mellem Ende- Moræner og Sidemoræner; ligeledes er der ved sammensatte Bræer ofte en eller flere Midtmoræner til Stede. Det er let for- staaeligt, at en Sidebræs Ende-Moræne kan blive den forbiglidende større Bræs Sidemoræne, samt at tvende sammenstødende Bræers inderste Sidemoræner kunne blive den samlede Bræs Midtmoræne. Dog ogsaa under Isbræen og presset mod dens Sider slæbes faste Æmner med fra Fjældgrunden; Blokke, Stenstykker, Grus, Sand og Dynd føres saaledes afsted, alt presset til en eneste Masse, og saa- ledes opstaar Bund-Morænen. Alle de Masser, Isbræen slæber med, dels paa sin Ryg, dels under sig, ophobes ved Bræens nederste Ende og aflejres som en mægtig Vold paa tværs af Dalen; Volden bestaar af Sten af alle Størrelser og af alle de forskjellige Slags, som forefindes i Bræens Dal, og de ophobes uregelmæssig paa hin- anden uden Lagdeling, nogle skarpkantede, andre tillige ensidig polerede og stribede. De finere Dele fører den Elv med sig, som opstaar ved Bræens Smeltning.