Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Bræernes tidligere Udstrækning. — Istiden. 502 *) Se C. Fogh. Geologiens Hovedsætninger. S. 145—46. Over hele den helvetiske Højslette finder man fremdeles talrig spredte Blokke, Stenmarker og Stenbunker, hvis Materiale utvivl- somt har haft sit Hjem oppe i de høje Alpedale. De store Blokke ere uregelmæssige og skarpkantede, de mindre ere ofte ensidig stribede og' slebne, og Bunkerne have en saadan Beskaffen- hed, at man strax indser, at man her har med Isgærder og Jøkel- blokke at gjøre, saa at Bræerne altsaa tidligere maa have haft en langt større Udstrækning end nu til Dags. En nærmere Under- søgelse af de løse Blokke, Vandreblokkene, godtgjør fremdeles, at de næsten alle ere komne ned gjennem de sex Floddale: Arve-, Rhöne-, Aar-, Reusz-, Linth- og Rhindalen, og at hver af disse Dales Blokke har sin egen Udbredelseskreds nede paa Højsletten. Beskaffenheden af Jurabjærgene bestyrker yderligere den lier givne Forklaring. Hele den mod Alperne vendende Side af disse Bjærge er nemlig afsleben og poleret, og uhyre Alpeblokke ligge paa de fremspringende Steder, ofte paa den mærkeligste Maade balancerende paa en Kant eller en Pynt, en Beliggenhed, som de ikke kunne tænkes at have faaet paa anden Maade end ved Hjælp af Isen. Bræerne maa altsaa antages at have dækket hele den schweiziske Højslette; men paa denne Istid fulgte saa en mildere Tid-, der tvang Bræerne til at trække sig tilbage til Alpedalene. Hivende Elve brøde frem fra disse vigende Bræers Fod, udfurede Flodsenge og Dale i den nøgne Jord og dannede uregelmæssig lagdelte Sand- og Grusmasser i Højsletten, i hvis Fordybninger en arktisk Flora hist og her frembragte smaa Moser, som igjen tildækkedes og dannede Skiferkul. Uhyre Masser af fint malede Stenarter førtes langt bort ned i alle Fordybninger; den lerede Jord i den brede Rhindal mellem Schwarzwald og Vogeserne og i Donaudalen, den saakaldte Löss, er rimeligvis det saaledes fra Alperne nedskyllede Ler*). I Isperioden var altsaa hele Schweiz dækket af Isbræernes Masser, omtrent som Grønland i vore Dage, og andre Undersøgelser have godtgjort, at. Forholdene stillede sig paa samme Maade i de tilgrænsende Bjærglandskaber. I Tirol fyldte saaledes en uhyre Bræ ved Meran Etschflodens Dal i hele dens betydelige Bredde, og samtidig var ogsaa hele Mellemkärnten dækket af en eneste kæmpemæssig Isbræ, der naaede en Mægtighed af mindst 2000 Fod.