Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

De nordiske Vandreblokke. 503 Naar Mellemevropas Bræer i Istiden havde en saa uhyre Ud- strækning,--kan man tænke sig, hvilke uhyre Ismasser der den Gang maa have været lejrede paa de skandinaviske Bjærge, hvor fra de som Bræer trængte ned i Dalene. „Fra en Højde af 5000 Fod over Havet og indtil dettes Overflade ere de skandinaviske Bjærges Over- flade afrundet eller sleben og stribet, og der findes spredte Jøkel- sten („Krossten“ i Sverige) og Isgærder; ja Striberne fortsætte sig endog under Havet og træffes igjen ude paa Øland, Gotland, Bornholm og Faxeklippen. Saa langt i det Mindste maa Bræernes Virkninger have strakt sig; men Blokke og Sten af skandinavisk Oprindelse findes spredte meget videre, nemlig over en stor Del af det øst- og mellemevropæiske Lavland indtil en Linje fra Peczora over Nizsnej-Novgorod, Donfloden, Krakau, Leipzig, Hannover, Zuydersøen og ind i det østlige England. Nogle af disse Sten have et uhyre Omfang og Vægt; den Blok, livorpaa Peter den stores Statue i St. Petersborg staar, vejer 30 000 Centner, og den store „Markgrevestensom blev benyttet til den prægtige Skaal foran Museet i Berlin, ragede over 25 Fod op over Jordens Overflade. Danskeren Rink, der saa nøje og omhyggelig har studeret Is- forholdene i Grønland, henviste til Analogien fra denne isklædte ■0, hvis Flademaal vel endog er det dobbelte af den skandinaviske Halvø. I Følge denne Forfatter har Udviklingen da omtrent været følgende. Det skandinaviske Højland har været et af uhyre Is- masser dækket Land, hvis Bræer til alle Sider skrede ud i det omgivende Ishav og dannede Isbjærge. Stribernes Retning bestyrker dette; thi de straale ud til alle Sider fra den centrale Del af Høj- landet, og Blokkenes Fordeling ude i Lavlandet taler ogsaa derfor; thi de østlige stamme mere fra Finland, de vestlige fra Skandi- navien. Belæssede med Blokke dreve disse Isbjærge ud paa Havet, følgende Polarstrømmene, samledes til store sammenpakkede Flader, som skuredes hen over Klippebunden og knuste den til kantede Stykker, tøede efterhaanden; styrtede om eller strandede, og Blokkene faldt da til Bunds og begravedes i Jøkelsandet eller Lerjorden, som aflejrecles paa Bunden af det rimeligvis temmelig rolige Hav“*). Hvilken Betydning dette Isdække har haft til Bevarelsen af de for !) C. Fogh: Geologiens Hovedsætninger, Side 147.