Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

 504 Bræernes tidligere Udstrækning. — Istiden. 4 Norge saa karakteristiske Fjorde, er allerede tidligere omtalt*), og vi skulle derfor her kun indskrænke os til at tilbagevise den Paa- stand, som man af og til ser fremsat, at selve Fjorcldannelsen skulde tilskrives Isbræernes Magt. Naar vi nu fra Evropa retter vor Opmærksomhed paa Nord- amerika, finde vi ogsaa her Spor af tidligere mægtige Isbræer. I Sierra Nevada, den mægtige kaliforniske Bjærgkjæde, har Blacke paa 36 0 og 38 0 n. Br., altsaa under samme Breddegrad som Evropas sydligste Del, kunnet paavise de tydeligste Spor af Isbrædannelser. Granitmasserne, som her danne Hovedmassen af Bjærgene, ere furede, glattede og stribede, og Striberne og Furerne følge i Regelen Dalenes Retning; heller ikke paa Isgærder er der Mangel. Hvis man kan slutte fra Virkningerne, synes Bræerne at have haft den største Udbredelse paa Bjærgkjædens Vestside; skulde denne Iagt- tagelse vise sig rigtig, have vi her fundet et Bevis for, at Nedbøren den Gang som i vore Dage var rigeligst paa den Skraaning, som vender mod Oceanet. Agassiz**) tror for Nordamerikas Østkyst at have paavist endnu langt mere storslaaecle Virkninger af Isbræerne. „I Aaret 1846 betraadte jeg Amerikas Fastland, og strax ved min første Promenade, faa Timer efter at den Damper, hvormed jeg var indtruffen. havde lagt til i Halifax, fandt jeg paa alle Højder de mig saa vel kjendte Spor af Isbræer. Jeg vandt den Overbevisning, at i visse Perioder maa Klimaet over hele Jorden (?) have undergaaet en betydelig forandring. Mine Undersøgelser ere bievne fortsatte af andre Geologei .og have ført til de samins Resultater. Jeg er kommen *) Se Side 419—20. ) L. J. R. Agassiz (f 1873), den berømte schweiziske Naturforsker, er den første Forfatter, som ved Undersøgelsen af Jurabjærgenes Vandreblokke kom til klar Indsigt om Bræernes tidligere Udstrækning, og i 1837 frem- satte han sin Theori om Bræerne, der efterhaanden ledede til Antagelsen af en Isperiode, som vi oven for have udviklet samme. I flere Aar anstillede han med Desor og andre Forskere en Række omfattende Iagttagelser og Undersøgelser paa Aarbræen, og deres lille Hytte paa Isbræen, „Hotel des Neuchåtelois“, vandt evropæisk I Aaret 1846 gik kan til Amerika, modtog snart derpaa et Professorat i Zoologi og Geologi ved New-Cam- bridge i Boston, hvor han virkede til sin Død og mægtig hævede Studiet af Naturvidenskaberne i Amerika. Den omtalte Expedition til Sydamerika ’ foretog han 1865 paa en Bostoner-Kjøbmand, Nathanael Thaeyers Bekost- ning og undersøgte herved navnlig Brasilien og Amazonstrømmen.