Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
506 Bræernes tidligere Udstrækning. — Istiden.
glødende Straaler, engang bredte sig en Ismark, „som strakte sig
gjennem Amazonflodens Dal lige til det atlantiske Ocean og muligvis
dækkede Havet i en saadan Udstrækning, at man her i samme
Forstand som nu til Dags i Polarregionerne maatte spørge sig selv,
om der den Gang virkelig fandtes draabeflydende Vand under
Ækvator. “
Dette vilde i Virkeligheden være et højst mærkeligt Enderesultat;
men Spørgsmaalet bliver rigtignok, om Agassiz ogsaa har tydet
sine Iagttagelser paa rette Maade. Netop hvor der er Tale om
Spor af Isbræer, kræves Forsigtighed og koldblodig Ædruelighed i
særlig Grad. Medens Hooker saalecles i Marokko tror at have
fundet aldeles utvivlsomme Spor af en ældre, meget intensiv Is-
•periode, har K. v. Fritsch og Rein simpelthen fundet Gruskegler
og Skureflader fra Bjærgskred, hvor Hooker saaé Isgærder og
Slibninger af Isbræer. Agassiz’s Iagttagelser have da ogsaa faaet
helt andre Udtydninger. Forskere i Santiago have fundet rent
•eruptive Dannelser dér, hvor Agassiz saae skarpt udprægede Is-
gærder, og hvad Amazonfloden angaar, har Hart i 1872 offentlig-
gjort Undersøgelser, i Følge hvilke et ældre Isdække er højst tvivl-
somt. Herefter maa man vel anse det for berettiget, naar vi lade
et Glemselens Slør dække de Spor af en ældre Istid, man har troet
at kunne paavise i forskj ellige andre tropiske Egne.
Indtil nu viele vi kun med Sikkerhed, at der under visse tempe-
rerede Breddegrader er indtruffet en eller vel endog flere Perioder
med højere Kulde, og saaledes opstaar der Spørgsmaal om; til hvilke
Aarsager vi vel skulle henføre denne mærkværdige anomale Frem-
toning. Paa Hypotheser har der i denne Henseende ikke været
nogen Mangel; men vi kunne her kun kort berøre de vigtigste.
Først troede man — og denne Antagelse laa unægtelig ogsaa
nærmest —, at Solen under Isperioden havde udstraalet mindre
Varme. Naar man antager, at Solens Varmeudstraaling til for-
skjellige Tider har været meget forskjellig, snart betydelig højere,
snart ringere end nu til Dags, synes denne Hypothese tilsyneladende
bedst egnet til at forklare Tilstedeværelsen af et højere Klima i
Polaregnene. Efter alt, hvad vi nu til Dags kjende til Solens og
Jordens Skabelseshistorie, ere vi tvungne til den Antagelse, at den
lysende Stjærne i Fortiden har udstraalet mere Varme eller dog