Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

506 Bræernes tidligere Udstrækning. — Istiden. glødende Straaler, engang bredte sig en Ismark, „som strakte sig gjennem Amazonflodens Dal lige til det atlantiske Ocean og muligvis dækkede Havet i en saadan Udstrækning, at man her i samme Forstand som nu til Dags i Polarregionerne maatte spørge sig selv, om der den Gang virkelig fandtes draabeflydende Vand under Ækvator. “ Dette vilde i Virkeligheden være et højst mærkeligt Enderesultat; men Spørgsmaalet bliver rigtignok, om Agassiz ogsaa har tydet sine Iagttagelser paa rette Maade. Netop hvor der er Tale om Spor af Isbræer, kræves Forsigtighed og koldblodig Ædruelighed i særlig Grad. Medens Hooker saalecles i Marokko tror at have fundet aldeles utvivlsomme Spor af en ældre, meget intensiv Is- •periode, har K. v. Fritsch og Rein simpelthen fundet Gruskegler og Skureflader fra Bjærgskred, hvor Hooker saaé Isgærder og Slibninger af Isbræer. Agassiz’s Iagttagelser have da ogsaa faaet helt andre Udtydninger. Forskere i Santiago have fundet rent •eruptive Dannelser dér, hvor Agassiz saae skarpt udprægede Is- gærder, og hvad Amazonfloden angaar, har Hart i 1872 offentlig- gjort Undersøgelser, i Følge hvilke et ældre Isdække er højst tvivl- somt. Herefter maa man vel anse det for berettiget, naar vi lade et Glemselens Slør dække de Spor af en ældre Istid, man har troet at kunne paavise i forskj ellige andre tropiske Egne. Indtil nu viele vi kun med Sikkerhed, at der under visse tempe- rerede Breddegrader er indtruffet en eller vel endog flere Perioder med højere Kulde, og saaledes opstaar der Spørgsmaal om; til hvilke Aarsager vi vel skulle henføre denne mærkværdige anomale Frem- toning. Paa Hypotheser har der i denne Henseende ikke været nogen Mangel; men vi kunne her kun kort berøre de vigtigste. Først troede man — og denne Antagelse laa unægtelig ogsaa nærmest —, at Solen under Isperioden havde udstraalet mindre Varme. Naar man antager, at Solens Varmeudstraaling til for- skjellige Tider har været meget forskjellig, snart betydelig højere, snart ringere end nu til Dags, synes denne Hypothese tilsyneladende bedst egnet til at forklare Tilstedeværelsen af et højere Klima i Polaregnene. Efter alt, hvad vi nu til Dags kjende til Solens og Jordens Skabelseshistorie, ere vi tvungne til den Antagelse, at den lysende Stjærne i Fortiden har udstraalet mere Varme eller dog