Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Kopernikus. 35 Øst og ned i Vest, og med evig, uforanderlig Gang drejer hele Himmelkuglen sig om Jordklodøn. Til alle Tider og paa alle Steder har man iagttaget dette, og Aartusender igjennem har man antaget det for en uomstødelig Sandhed; og dog er det en fuld- stændig Skuffelse, Himlen drejer sig ikke omkring Jorden, men denne drejer sig i Løbet af 24 Timer en Gang om sig selv. Rigtigheden af denne Paastand lader sig nu til Dags ikke mere betvivle; men det er ret mærkeligt, at det direkte Bevis for Jor- dens Omdrejning eller Rotation først blev tilvejebragt paa en Tid, da man egentlig ikke mere havde det nødigt. Det kan endnu have sin Interesse at kjende de Grunde, hvorpaa Kopernikus støttede sig, da han hævdede Jordens daglige Omdrejning; han anfører samme i det ottende Kapitel af sit udødelige Værk, efter at han i Forvejen har meddelt, hvorfor Oldtiden troede, at Jorden hviler i Verdens Midte. Først paaviser Kopernikus det Urimelige i den Tro, at jordiske Gjenstande vilde fare fra hverandre under Paavirkning af Jordens Omdrejning; thi da maatte man vente det samme, og det endog i langt højere Grad, af Himlen, der drejer sig langt hurtigere om Jorden, end denne om sinAxe. „Hvorfor ville vi ikke,“ fortsætter Kopernikus, „indrømme, at Jorden har en Bevægelse, som tilkommer den af Naturen og svarer til dens Form, hellere end at antage, at hele Verden, hvis Grænser ikke kjendes eller kunne kjendes, bevæger sig? Og hvorfoi ville vi ikke bekjende, at den tilsyneladende daglige Omdrejning vel er Himlens, men den virkelige derimod Jordens? At det altsaa for- holder sig hermed, som naar Virgils Æneas siger: Vi løbe ud af Havnen, og Lande og Stæder vige tilbage. Naar et Skib rolig glider frem, se Sømændene alt, hvad der er uden for samme, ligesom bevæge sig efter Skibets Exempel, og Sømændene ere omvendt af den Mening, at de med samt alt, hvad de have med sig, ere i Hvile; saaledes kan det uden Tvivl ogsaa forholde sig med Jordens Bevægelse, og kan det og synes, som om hele Verden drejer sig. Hvad andet skulle vi nu dernæst sige om Skyerne og alt øvrigt, som muligvis svæver i Luften, eller falder eller stiger, end at ikke blot Jorden og cle med samme forbundne Vandflader bevæge sig, men ogsaa en ikke ringe Del af Luften og hvad øvrigt, som ellers paa samme Maade er knyttet til Jorden, - være sig nu, at den nærmest liggende Luft, fordi den er blandet med jordagtige og vandagtige