Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Forfatter: F.C. Granzow

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 654

UDK: 551.4

Med 178 afbildninger og flere kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 680 Forrige Næste
De lodrette Stød. 513 paa omtrent P/2 Million Centners Vægt blev sprængt paa én Grang ved Hjælp af 80 Centner Krudt, hørte man intet Knald, men da den uhyre Klippemasse begyndte at bevæge sig, bævede Jorden vidt og bredt i sit Grundfæste. Da der den 12. -Novbr. 1869 ind- traf et rent overfladisk Jordfald ved Zella, hvorved der fremkom en Jordsprække paa 12 Fods Bredde, 14 Fods Længde og 15 Fods Dybde, fremkaldte dette Fald en saa heftig Jordrystelse, at Skor- stene styrtede ned og et let bygget Vaaningshus hældede saa stærkt, at det maatte afstives. I Ronsdorf, i den preussiske Rhinprovins, fandt der den 16. Januar 1875 en mægtig Jordrystelse Sted, som vedvarede flere Timer. Denne Rystelse indskrænkede sig imidlertid, til et Omraade paa omtrent et Par danske Tønder Land, men anrettede en storartet Ødelæggelse i Stenbruddene og de tilgræn- sende Skovstrækninger. Rystelsen blev navnlig iagttaget af nogle Arbejdere, som netop gik til Arbejde. De sporede en gyngende Bevægelse og saae, hvorledes nogle tunge Sten, spm vare tilhuggede for en Bygning, bleve flyttede 6—10 Fod bort fra deres tidligere Plads; samtidig dannede der sig Revner paa 10 Fods Bredde. En Arbejder, som opholdt sig i en Hytte, blev løftet sagte i Vejret med samt Hytten; med lydelig Bragen styrtede i samme Øjeblik Stene og Stenhvælvinger, Ler og sort Jord massevis ned i Dybet, saa Arbejderne næppe fik Tid til at trække sig tilbage. Under et Jordskjælv ere Bevægelserne enten stødende fra neden opad eller bølgeformige. Saa længe de stødende (de lodrette) Jord- skjælv kun ere svage, mærkes de nærmest ved Glassagernes og Porcellænets Klirren; heftigere Stød foraarsage en Knagen af Bjælkerne, en Ringning af Klokkerne og styrte Skorstene omkuld, medens de heftigste Stød sprænge Mure og forvandle de stærkeste Bygninger til Grusdynger. Under det frygtelige Jordskjælv, som 1783 hjemsøgte Calabrien og Sicilien og dræbte mere end 100 000 Mennesker, vare de sex første Stød saa heftige, at Bjærgene løftedes fra deres Grundvolde, ja ved Scylla styrtede en Del af et Bjærg ned i Havet. Overhovedet blev under dette Jordskjælv mere end 100 Bjærge kuldkastede og over 400 Stæder og Landsbyer fuld- stændig ødelagte. Som et Exempel paa de lodrette Støds Magt kan den Kjendsgjerning tjene, at en Mand tillige med sin Kone og sit Æsel blev hævet op fra den Jord, hvorpaa han gik, og slynget over en Flod, og at et Citrontræ, hvorpaa der tilfældigvis sad en Klein. 33