Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
De lodrette Stød.
513
paa omtrent P/2 Million Centners Vægt blev sprængt paa én Grang
ved Hjælp af 80 Centner Krudt, hørte man intet Knald, men da
den uhyre Klippemasse begyndte at bevæge sig, bævede Jorden
vidt og bredt i sit Grundfæste. Da der den 12. -Novbr. 1869 ind-
traf et rent overfladisk Jordfald ved Zella, hvorved der fremkom
en Jordsprække paa 12 Fods Bredde, 14 Fods Længde og 15 Fods
Dybde, fremkaldte dette Fald en saa heftig Jordrystelse, at Skor-
stene styrtede ned og et let bygget Vaaningshus hældede saa stærkt,
at det maatte afstives. I Ronsdorf, i den preussiske Rhinprovins,
fandt der den 16. Januar 1875 en mægtig Jordrystelse Sted, som
vedvarede flere Timer. Denne Rystelse indskrænkede sig imidlertid,
til et Omraade paa omtrent et Par danske Tønder Land, men
anrettede en storartet Ødelæggelse i Stenbruddene og de tilgræn-
sende Skovstrækninger. Rystelsen blev navnlig iagttaget af nogle
Arbejdere, som netop gik til Arbejde. De sporede en gyngende
Bevægelse og saae, hvorledes nogle tunge Sten, spm vare tilhuggede
for en Bygning, bleve flyttede 6—10 Fod bort fra deres tidligere
Plads; samtidig dannede der sig Revner paa 10 Fods Bredde. En
Arbejder, som opholdt sig i en Hytte, blev løftet sagte i Vejret
med samt Hytten; med lydelig Bragen styrtede i samme Øjeblik
Stene og Stenhvælvinger, Ler og sort Jord massevis ned i Dybet,
saa Arbejderne næppe fik Tid til at trække sig tilbage.
Under et Jordskjælv ere Bevægelserne enten stødende fra neden
opad eller bølgeformige. Saa længe de stødende (de lodrette) Jord-
skjælv kun ere svage, mærkes de nærmest ved Glassagernes og
Porcellænets Klirren; heftigere Stød foraarsage en Knagen af
Bjælkerne, en Ringning af Klokkerne og styrte Skorstene omkuld,
medens de heftigste Stød sprænge Mure og forvandle de stærkeste
Bygninger til Grusdynger. Under det frygtelige Jordskjælv, som
1783 hjemsøgte Calabrien og Sicilien og dræbte mere end 100 000
Mennesker, vare de sex første Stød saa heftige, at Bjærgene løftedes
fra deres Grundvolde, ja ved Scylla styrtede en Del af et Bjærg
ned i Havet. Overhovedet blev under dette Jordskjælv mere end
100 Bjærge kuldkastede og over 400 Stæder og Landsbyer fuld-
stændig ødelagte. Som et Exempel paa de lodrette Støds Magt
kan den Kjendsgjerning tjene, at en Mand tillige med sin Kone og
sit Æsel blev hævet op fra den Jord, hvorpaa han gik, og slynget
over en Flod, og at et Citrontræ, hvorpaa der tilfældigvis sad en
Klein. 33