Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

512 Jordskjælv. den Grad vænnet sig til denne frygtelige Natur- slet ikke lægge Mærke til de svagere Jordrystelser, Natten lade Dørene til Sovekamrene staa aabne indespærrede, hvis der skulde indtræde en alvoi»- Det er først og fornemmeligst det Sjældne ved Fremtoningen, som under et Jordskjælv gjør Indtryk paa Mennesket. I de Egne af Jorden, hvor Jordrystelser ere lige saa hyppige som en heftig Regn hos os, i nogle Egne af Sundaøerne og i Sydamerika altsaa, have Beboerne i fremtoning, at de men derimod om for ikke at blive ligere Katastrofe, som kunde forrykke Væggene og gjøre det umu- ligt at aabne Dørene. Selv i vore Egne ere. svage Jordrystelser langt hyppigere, end man sædvanligvis tror. Observatoriernes fine Libeller (Vandvægte) eller de af d’Abbadie konstruerede Apparater vise hyppig sagte og ejendommelige Bevægelser i den faste Jord- skorpe, som fuldkommen unddrage sig den umiddelbare Iagttagelse. Store Jordskjælv, som den frygtelige Katastrofe, der den 1. Novbr. 1755 lagde Lissabon i Grus, spores over hele Kontinenter; men selv riuge Rystelser fremkalde Bevægelser i store Afstande, om de . end kun kunne iagttages ved Instrumenterne. Humboldt har gjort den Bemærkning, at hvis man kunde faa Efterretninger om den samlede Jordoverflades daglige Tilstand, vilde man højst sandsynlig blive overtydet om, at Jordens Overflade næsten stadig ryster paa et eller andet Punkt. Man kan nu til Dags dristig paastaa, at hvis der overalt var opstillet tilstrækkelig følsomme Instrumenter, vilde man finde, at der stadig er en langt større Del af Jordens Overflade i Bevægelse, end der er i Hvile. Dette er nu i øvrigt allerede forud meget sandsynligt, naar man betænker, hvor mange Aarsager der gives, som uafladelig ryste Jorden ud af dens faste Ro. D’Abbadie har ved sit Apparat paavist, at hvert Stød af Hav- bølgen ryster Strandbredden i en. mærkelig Grad, mangen Gang endog Tusender af Fod ind i Landet. Da der i Aarene 1772 og 1810 faldt Stykker af den saakaldte Shakespeareklippe ned og styrtede i Havet, kunde man i Dover spore en meget tydelig Jord- rystelse. I Essen fremkalder hvert Slag af Krupps mægtige Hammer en Jordrystelse selv i stor Afstand. Tunge Godstog foraarsage selv i betydelig Afstand en Rystelse. Den Krudtexplosion, som den 18. Novbr. 1857 hærgede en stor Del af Mainz, fremkaldte en Bevæ- gelse i Jorden, soin mod Nord sporedes til Kassel, mod Syd til Karlsruhe. Da i Granitbruddene i Argyleshire en Klippemasse