Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Jordskjælv. 511 i de lange Nætter uafbrudt tilføres ny Varme som Erstatning for den Varme, som modtages om Dagen, men atter rask udstraales i det kolde Verdensrum. Denne Nødvendighed godtgjør tilstrækkelig Urigtigheden ved alle kosmiske Hypotheser, som skulle tjene til en Forklaring af Polarregionernes højere Varme under ældre Perioder. Omvendt vilde imidlertid heller ikke en Solvarme, formindsket til det halve mod den nuværende, kunne trykke Mellemtemperaturen saa langt ned for Labrador, som Tilfældet er. Dette beviser, at Solen heller ikke spiller nogen direkte Rolle ved Fremkaldelsen af en Isperiode — thi Labrador kan den Dag i Dag siges at befinde sig under en slig Periode —, men at der tvært imod i første Række maa lægges Vægten paa Fordelingen af Fastlandet og Havet og den herved betingede Retning af de kolde Havstrømme. Heri maa vi ogsaa søge Hovedaarsagen til den mellemevropæiske Istid, og hvad der engang er sket i Fortiden, kan godt gjentage sig i en fjærn Fremtid. 10. Jordskjælv. Medens de sækulare Hævninger og Sænkninger kunne sammen- lignes ined vor Planets langsomme og sagte Aandedrag og ganske unddrage sig den direkte og umiddelbare Iagttagelse, fordi de først i Aarhundredernes Løb forandre Jordens Overflade i betydeligere Grad*), møde vi derimod i Jordskjælvet en Fremtoning, som for en Stund tilintetgjør den rodfæstede Tro paa den faste Jordbunds Ubevægelighed. „Naar Jorden pludselig bæver, optræder en hemme- lighedsfuld, ukjendt Naturmagt, som faar dén faste Grund til at bevæge sig. Vi føle os skuffede i vor Tro paa Naturens Ro; vi føle os henflyttede indenfor ødelæggende, ukjendte Kræfters Om- -raade. Man kan ligesom ikke fæste Lid til den faste Grund, hvorpaa man træder. Det Usædvanlige ved den hele Fremtoning fremkalder den samme ængstelige Uro hos Dyrene; Svin og Hunde blive særlig angrebne. Orinocoflodens Krokodille, der ellers er saa stum som vore smaa Firben, forlader den rystede Flodbund og løber brølende mod Skoven." Saa vidt Humboldt. *) Se oven for S. 403 og flg.