Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

510 Bræernes tidligere Udstrækning. — Istiden. vundet mere og mereTerrain, særlig siden Escher van der Linth i Aaret 1852 udtalte den Anskuelse, at de kolossale Dimensioner^ Alpernes Bræer havde i den posttertiære Periode, lettelig finde deres Forklaring, naar man gaar ud fra, at Sahara i denne Periode var dækket med Vand. En Sydvind, der under datidige Forhold naaede Alperne, maatte være svanger med Vanddampe, som for- tættedes til umaadelige Snemasser, saa at denne Vind, der for Tiden som den lumre Følin mindsker -Snemasserne, i hin Periode netop idelig øgede dem. Nylig har Dove for saa vidt godtgjort den Escherske Theori som mere almindelig gjældende; en fra Sahara stammende Sydvind vil nemlig ikke træffe Schweiz, men meget mere Forasien. Hist, i de armeniske Højbjærge, maa vi altsaa søge Virk- ningerne af Saharas tidligere Oversvømmelse. I Almindelighed ville betydelige klimatiske Forandringer over større Dele af Jordoverfladen kun være mulige som en Følge af store Forandringer i Fordelingen af Havet og det faste Land; men i enkelte Tilfælde kunne dog forholdsmæssig ringe Modifikationer i Kysternes nuværende Konfiguration fremkalde meget betydelige klimatiske Revolutioner. Saalecles vilde en Forandring af Atlanter- havets Strømforhold fremkalde de største Forandringer i Vest- og Nordvestevropas Klima. Vi skulle t. Ex. fremhæve Modsætninger mellem Nain i Labrador og den store norske By Bergen, som ligger omtrent 50 Mil længere mod Nord. I Januar har Nain en Kulde af 4- 13,8° R., medens Bergen har + 1,3° R., altsaa en Forskjel af 15°. Denne Førskjel skyldes Atlanterhavets varme Driftstrømme, saaledes som vi alt tidligere have udviklet*). Den samme store Forskjel viser sig imidlertid ogsaa for Sommerens Vedkommende; Bergen har i Juli 12j° R., hvilket ganske vist er mindre, end man skulde vente for den varmeste Sommermaaned, og skyldes Havets tempererende Indflydelse; men i Nain naar den samme Maaned ikkun 8 °, altsaa fire Grader under Varmegraden i den norske By, hvilket hidrører fra de kolde Polarstrømme. Det hele Exempel er meget oplysende. Selv om Solen udstraalede betydelig mere Varme end for Tiden, vilde den dog ikke være i Stand til under 60 0 n. Br. at fremkalde et Efteraars- og Vinter- klima som Bergens; et saadant Klima bliver kun muligt, naar der *) Se oven for Side 200—205.