Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

516 Jordskjælv. sprængning har Mallet fundet, at Forplantningens Hastighed i løst Sand beløber sig til 800 Fod, i Granit til 1268 Fod og i faste Granitmasser til 1609 Fod i Sekundet. Tilsvarende Sprængnings- forsøg har Abbot anstillet i Mineskolen i Willets-Point; han maalte den Hastighed, hvormed Rystelserne forplante sig, og kommer til det Resultat, at Forplantningen er desto hurtigere, jo heftigere det oprindelige Stød var, og at Hastigheden aftager, jo længere den almindelige Bølge rykker frem; Bevægelserne i Jordskorpen ere dernæst meget komplicerede og sammensatte af en Mængde korte Bølger. Jordbundens Beskaffenhed er dernæst af største Indflydelse paa Rystelsernes Voldsomhed. Allerede de Gamle vidste, at Jordens Rystelser ere svagere over hule Rum, og Vivenzio mener, at Romerne netop af Hensyn til Jordskjælvene havde gravet flere Brønde ved Bygningen af Kapitoliet. Efter Humboldt have Beboerne paa St. Domingo (Vestindien) gjort lignende Erfaringer om den gunstige Virkning af Huler og Kløfter. Andre Steder har man lagt Mærke til regelmæssige Afbrydelser i den fremadskridende Jordskjælvs- bølge; Peruanerne sige om slige ubevægelige øvre Lag, at de danne en „Bro“. I Egne, som længere Tid igjennem ere bievne hjemsøgte af Jordskjælv,'har man hyppigere gjort den Iagttagelse, at Jord- skjælvets Kredse brede sig, ret som om underjordiske Hindringer lidt efter lidt blive overvundne, og Bølgebevægelsen derpaa benytter mere banede Veje. Bjærgkjæder fremtræde hyppig som skyttende Volde, idet de hindre den fremadskridende Jordskjælvsbølges Gjennem- gang og kun tilstede en ensidig Udbredelse, hvorved der i Steden for centrale Bevægelser ud fra et enkelt Punkt til all© Sider op- staar de lineære Jordskjælv, hvor Rystelserne skride frem efter en bestemt Linje. Mallet og Jeitteles have fremdeles paavist, at i lagdelte Stenmasser forplanter Rystelsen sig mest uforstyrret paral- lelt med Lagene. Om løs Jordbund er særlig farlig ved Jordskjælv, maa staa hen, da Exemplerne tale baade for og imod. De svageste Jordskjælv ere forbi med et eneste Stød, eller i længere Tid paafølger der lejlighedsvis kun ligesom en Bæven; ved meget heftige Jordrystelser følge Stødene ofte paa hverandre i meget korte Pavser. I Regelen ere de førsts Stød do heftigste. Ved döt Jordskjælv, som den 26de Marts 1812 ødelagde Caracas, indtraf om Eftermiddagen 7 Minutter over Kl. 4 aldeles uventet et Jordstød,