Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Centrale og lineære Jordskjælv. 517 der fik Klokkerne til at ringe og ligesom var en Formaning om at søge Redning. Masserne søgte imidlertid ilsomst ind i Kirkerne, der under de paafølgende Stød bleve ligefrem forvandlede til Grus- dynger. Et Regiment Soldater, der stod under Gevær i Kasernen El Quartel og lige skulde afmarchere som Æresgarde under Skær- torsdags-Processionen, forsvandt paa faa Mand nær med samt Ka- sernen. Ni Tiendedele af Staden var tilintetgjort, Resten ubeboelig; ti Tusende Mennesker havde strax fundet Døden, ikke at tale om dem, der lede et langsomt og skrækkeligt Endeligt som Følge af Lemlæstelser eller Mangel paa Levnedsmidler. Den udbredte Mening, at efter et meget heftigt Stød er al videre Fare for Jordskjælv foreløbig forbi, bekræftes ingenlunde ved Iagttagelser. De Jordrystelser, som ødelagde Staden Messina og anrettede saa store Ulykker i Calabrien, gjentoge sig f. Ex. med ulige Mellemrum i den hele Tidsperiode mellem den 5te Februar og den 28de Marts 1783. De meget omtalte Jordskjælv i Wallis indlededes med et Stød, der blev iagttaget den 19de Juli 1855 i Bex, og med Afbrydelser varede de ved til den 18de December 1856. Det Omraade, hvorover de enkelte Jordskjælv brede sig. har en meget forskjellig Størrelse. Naar man paa et Kort drager Linjer mellem de yderste Punkter, hvor man har iagttaget Rystelser under samme Jordskjælv, finder man, at disse Linjer hyppig danne en Art æggeformig Figur. Foruden slige saakaldte centrale Jord- skjælv, som altsaa fremkalde en Sl^gs Rystelseskreds, fore- kommer der, som alt omtalt, ogsaa saakaldte lineære, der kun brede sig i en Rystelseszone. Jordskjælv af denne Art optræde fortrinsvis i Egne, som opvise betydelige Bjærgmasser. Det frygtelige Jordskjælv i Lissabon den 1ste November 1755 blev samtidig med større eller mindre Heftighed iagttaget i Grøn- land, Canada, Vestindien, Nordafrika, Spanien, Frankrig, Schweiz, Tyskland, Sverige, Norge og Island. Jorclskjælvet i Avgust 1868 strakte sine fordærvelige Virkninger fra Nord til Syd over 14 Breddegrader eller over 200 Mil. Efter v. Hochstetters Under- søgelser synes Andeskjædens høje Bjærgryg at have dannet Grænsen mod Øst, medens ogsaa en stor Strækning af Havbunden har taget Del i Bevægelsen, altsaa i vestlig Retning fra Kysten. „Stødene virkede med stor Intensitet i Omegnen af de ulykkelige Stæder Islay, Arequipa, Arica og Iquique, der forvandledes til Grusdynger,