Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

De underjordiske Drøn. 519 paavist, at man aldeles ikke med Sikkerhed kan slutte fra Mur- sprækkernes Retning til Jordstødenes Retning, ligesom Forflytning af Gjenstande, navnlig Statuer, snart angav en Retning fra Nordvest til Sydøst, og snart en Retning fra Sydvest mod Nordøst. Jordrystelserne ledsages hyppig af underjordisk Larm, under- tiden følger den bag efter, ikke sjælden udebliver den ganske. Humboldt meddeler, at det frygtelige Stød, som ødelagde Staden Riobamba, slet ikke ledsagedes af nogen Larm. Den skrækkelige Torden, som hørtes under Stæderne Quitos og Ibarras Grund, rejste sig først 10—20 Minutter efter den egentlige Katastrofe. Under- tiden indtræde underjordiske Lyde uden nogen Jordrystelse; efter det store Jordskjælv i Ny-Granada (Columbias forenede Stater), den 16de November 1827, hørte man over hele Caucaflodens Dal hver 30 Sekunder med stor Regelmæssighed en underjordisk Støjen og Bragen uden nogen som helst Jordrystelse. „Naar disse Lydfrem- toninger“, siger Humboldt, „ikke følges af nogen mærkelig Jord- rystelse, gjøre de et særdeles dybt Indtryk, selv paa dem, som allerede længe have beboet en bævende Grund. Man afventer med Ængstelse, hvad der vil følge ovenpaa de underjordiske Brag. Det mest paafaldende Exempel paa slige underjordiske Brag uden noget som helst Spor af Jordskjælv frembyder den Fremtoning, der over det mejicanske Højland er bekjendt under Navnet: Gua- najuatos Brølen og underjordiske Torden. Larmen vedvarede fra Midnat den 9de Januar 1784 over en Maanecl. Fra den 13de—16de Januar var det, som der trak svære Tordenskyer hen under Ind- byggernes Fødder; den langsomt rullende Torden vexlede med korte Tordenbrag. Uvejret trak bort, som det var kommet, med aftagende Styrke; det indskrænkede sig til et ringe Omraade; nogle Mil der fra, i en basaltrig Landstrækning, mærkede man slet ikke noget til det. Næsten alle Beboerne forlode i Rædsel Staden, hvor der var ophobet store Masser af Sølvbarrer; de mere modige, som vænnede sig til de underjordiske Drøn, vendte tilbage og kæmpede mod den Røverbande, som havde bemægtiget sig Skattene. “ Under det frygtelige Jordskjælv, som den Ilte Maj 1870 øde- lagde Staden Oajaca og andre Byer i Mejico, vare de underjordiske Drøn saa stærke, at man sammenlignede dem med Larmen af 100 samtidige Kanonskud, og de vedvarede saa uafbrudt, at man ved.