Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Forfatter: F.C. Granzow

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 654

UDK: 551.4

Med 178 afbildninger og flere kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 680 Forrige Næste
520 Jordskjælv. Maanens blege Skin vel kunde se Husene styrte om, men ikke hørte Bragene under Nedstyrtningen. I det lange Tidsrum, som Jordskjælvene ved Grossgerau holdt ved, hørte man ofte en dump Rumlen uden samtidige Jordstød. Den Ilte November henimod Kl. 4 om Morgenen hørte saaledes en Iagttager mellem Darmstadt og Frankfurt en klaprende Lyd, som naar Træ gnides sammen, ledsaget af gjentagende, dumpe Lyd; nogle Minutter senere lød en klirrende Larm, som naar Glasskaar og Sten rystes, og samme voxede saa stærkt, som om en tung Vogn med slæbende Kjæder i Galop rumlede over Stenbroen. Der her- skede fuldkomment Vindstille, Klirringen syntes at komme fra Syd, den første Larm fra Sydøst. Omtrent 19 Minutter senere hørte man fra A'est til Øst en Rullen som den fjærneste Torden, og denne Lyd varede 4- 6 Minutter. Der sporedes samtidig ikke den ringeste Jordrystelse. Jordskjælvets egne ødelæggende Virkninger forøges i Kystland- skaberne end yderligere ved de oprørte, rasende Bølger; thi Jord- skjælvet sætter ogsaa Oceanets Vandmasser i Svingninger, saa Bølgerne optaarnes til en Højde og bruse afsted med en Hurtighed, der ikke naas under den vældigste Storm. Raabet: „Havet drager sig tilbage!“ er derfor under et Jordskjælv det skrækkeligste',-Be- boeren langs Sydamerikas Aestkyst kan høre; thi lian véd, at Havet kommer tilbage og strømmer langt ud over sin sædvanlige Strandbred, og vé da Alt, hvad der kommer i Vejen for den svul- mende Vandflod. Paa aaben Sø er Jordskjælvsbølgen lige saa lidt mærkelig, som den Tidevandsbølge, der følger med Maanen om- kring Jorden; men de lodrette Stød paa Havbunden føle Skibene hyppig som et pludseligt Ryk, saa man om Bord nærmest maa tro, at Skibet er løbet paa Grund. Undersøiske Jordstøcl synes at være særlig hyppige paa det atlantiske Ocean i et Omraade mellem 7° n. og 3x/20 s. Br. og mellem 16° og 29x/20 v. L. for Greenwich. Under det store Jordskjælv, som den 20de Februar 1835 øde- lagde Staden Concepcion i Sydamerika, befandt Darwin sig netop i Valdivia og hørte her, at Havnestaden Talcahuano var totalt ødelagt, og at sluttelig en uhyre Bølge var rullet ind fra det store