Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Havets Oprør under Jordskjælv. 525 Under det store Jordskjælv i Lissabon 1755 blev en Del af denne ulykkelige Stad overskyllet af Bølgerne, og Oceanet steg skummende over sin sædvanlige Højde langs Spaniens, Englands og Norges Kyster og lige over til Øerne Antigua, Martinique og Barbadoes (Vestindien). Under Jordskjælvet i Lima 1586 steg Vandet i Callaos Havn 84 Fod. Da Siracusa i Aaret 1693 øde- lagdes af et Jordskjælv, veg Havet saa pludselig tilbage, at mange Fisk bleve liggende paa det Tørre, men snart vendte Vandet til- bage med saa stor Heftighed, at det trængte ind i Staden og Ka- stellet, hvor man senere fandt mange Fisk, som Bølgerne havde ladet blive tilbage. Den Hurtighed, hvormed de Stødbølger forplantes, der opstaa ved et Jordskjælv, afgiver et Middel til at beregne Mellemdybden af det Ocean, hvorigjemiem Bølgerne forplante sig. Airy har givet Regler for de herhen hørende, højst simple Beregninger, og der er en god Overensstemmelse mellem denne Beregning og Resul- taterne af de direkte Dybdemaalinger. Oceanets Jordskjælvsbølger skride frem med samme Fart som de almindelige Tidevandsbølger. Dette har E. Geinitz nylig paavist for den Bølge, som fulgte paa Jordskjælvet i Iquique (9de Maj 1877). Han fandt ogsaa, at der efter Hovedbølgen fulgte sekundære Bølger, som behøvede mellem to og tre Døgn til deres Udjævning*). Talrige Jordskjælv forekomme i Egne, hvor der enten fore- findes endnu virksomme Vulkaner, eller som dog i Fortiden have været Sæde for vulkansk Virksomhed. Beviser for denne Paastands Rigtighed har man i Sydamerika og Syditalien; men man maa al- deles ikke tro, at de mest vulkanrige Egne ogsaa ere mest hjem- søgte af Jordskjælv; thi den meget vulkanrige 0 Havaii er t. Ex. saa temmelig forskaanet for Jordskjælv, og skjønt dens Beboere meget vel kjende det skrækkelig ophøjede Skue af et vulkansk Ud- brud, var i det mindste lige til den 28de Marts 1868 et Jordskjælv paa deres 0 saa ukjendt, at ikke engang Sagnet vidste at berette om en i ældgamle Tider forefalden Rystelse. Ligeledes ere de *) Se oven for S. 146.