Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Jordskjælv.
526
tyske Rhinlande bievne saa temmelig forskaanede for Jordskjælv,
skjønt de omslutte Bjærggruppen Eifel, et af de mest bekjendte
Omraader for tidligere vulkansk Virksomhed. Man kan derfor kun
i al Almindelighed fastholde, at vulkanske Egne ere mere udsatte
for Jordskjælv eud ikke vulkanske, skjønt ogsaa sidstnævnte under
visse Omstændigheder kunne blive hjemsøgte af langvarige Jord-
skjælv; fjærnt fra alle Vulkaner har saaledes Grunden veel Mont
Cenis siden April 1808 Maaneder igjennem skjælvet næsten til hver
Time i Døgnet.
Man har meget diskuteret det Spørgsmaal, om Jordskjælv be-
budes ved atmosfæriske Kjendetegn, om der gives Bebudelser paa
kommende Jordskjælv. Man troede tidligere, at Ildkugler og Stjærne-
skud forkyndte Jordskjælv og vulkanske Udbrud, ligesom man be-
tragtede Kometer som Forbud paa Krig og Farsot. Pausanias an-
tog vedvarende Tørke som et Forbud paa kommende Jordskjælv,
og Link beretter, at man i Portugal venter Jordskjælv ved den
første Regn efter en vedholdende Tørke; dette stemmer med
Plinius’s Mening, at der undertiden indtræder Jordskjælv, naar
Regn følger paa stærk Hede. Hvor urigtig den hele Anskuelse er,
at Jordskjælv skulde kunne staa i nogen Forbindelse med lokale
atmosfæriske Tilstande, indlyser af sig selv, naar man betænker, at
mange Jordskjælv brede sig over større Dele af Jorden og saaledes
iagttages i Egne, hvor cler hersker de mest forskjellige Vejrforhold.
Man har af og til iagttaget, at kort før store Jordskjælv ud-
vise Kilder og Brønde paafaldende Foranderligheder, navnlig synker
Vandspejlet, saa Brøndtovene maa forlænges; i Neapel skal dette
hyppig være Tilfældet, og man skal heraf med temmelig stor Sikker-
hed kunne slutte til et forestaaende Jordstød; man maa imidlertid
naturligvis ikke forglemme, at Vandspejlet ogsaa synker i Floder
og Brønde som Følge af vedvarende Tørke.
Undertiden staa Jordskjælv ligefrem i direkte Sammenhæng
med Forholdene og Virksomheden ved store Vulkaner. En Røg-
søjle, man i Sydameriika Maaneder igjennem saae stige op fra
Pastos Vulkan, forsvandt pludselig, da Provinsen Quito, 48 Mil
længere mod Syd, led under det skrækkelige Jordskjælv ved Rio-
bamba (4de Februar 1797). Strabo fortæller, at efter at Jord-
bunden længe havde bævet over hele Syrien, paa Kykladerne og
Evböa, hørte Rystelserne pludselig op, da en Strøm „glødende