Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Jordskjælv. 526 tyske Rhinlande bievne saa temmelig forskaanede for Jordskjælv, skjønt de omslutte Bjærggruppen Eifel, et af de mest bekjendte Omraader for tidligere vulkansk Virksomhed. Man kan derfor kun i al Almindelighed fastholde, at vulkanske Egne ere mere udsatte for Jordskjælv eud ikke vulkanske, skjønt ogsaa sidstnævnte under visse Omstændigheder kunne blive hjemsøgte af langvarige Jord- skjælv; fjærnt fra alle Vulkaner har saaledes Grunden veel Mont Cenis siden April 1808 Maaneder igjennem skjælvet næsten til hver Time i Døgnet. Man har meget diskuteret det Spørgsmaal, om Jordskjælv be- budes ved atmosfæriske Kjendetegn, om der gives Bebudelser paa kommende Jordskjælv. Man troede tidligere, at Ildkugler og Stjærne- skud forkyndte Jordskjælv og vulkanske Udbrud, ligesom man be- tragtede Kometer som Forbud paa Krig og Farsot. Pausanias an- tog vedvarende Tørke som et Forbud paa kommende Jordskjælv, og Link beretter, at man i Portugal venter Jordskjælv ved den første Regn efter en vedholdende Tørke; dette stemmer med Plinius’s Mening, at der undertiden indtræder Jordskjælv, naar Regn følger paa stærk Hede. Hvor urigtig den hele Anskuelse er, at Jordskjælv skulde kunne staa i nogen Forbindelse med lokale atmosfæriske Tilstande, indlyser af sig selv, naar man betænker, at mange Jordskjælv brede sig over større Dele af Jorden og saaledes iagttages i Egne, hvor cler hersker de mest forskjellige Vejrforhold. Man har af og til iagttaget, at kort før store Jordskjælv ud- vise Kilder og Brønde paafaldende Foranderligheder, navnlig synker Vandspejlet, saa Brøndtovene maa forlænges; i Neapel skal dette hyppig være Tilfældet, og man skal heraf med temmelig stor Sikker- hed kunne slutte til et forestaaende Jordstød; man maa imidlertid naturligvis ikke forglemme, at Vandspejlet ogsaa synker i Floder og Brønde som Følge af vedvarende Tørke. Undertiden staa Jordskjælv ligefrem i direkte Sammenhæng med Forholdene og Virksomheden ved store Vulkaner. En Røg- søjle, man i Sydameriika Maaneder igjennem saae stige op fra Pastos Vulkan, forsvandt pludselig, da Provinsen Quito, 48 Mil længere mod Syd, led under det skrækkelige Jordskjælv ved Rio- bamba (4de Februar 1797). Strabo fortæller, at efter at Jord- bunden længe havde bævet over hele Syrien, paa Kykladerne og Evböa, hørte Rystelserne pludselig op, da en Strøm „glødende