Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

528 Jordskjælv. tvende Taarer, som ved at falde i Havet undertiden fremkalde Jordskjælv. I Middelalderen fantaserede man om store under- jordiske Lag af Kul, Svovl og Salpeter, som skulde være komne i Brand og exploderede med frygtelig Kraft. Heldigvis lærte man snart Elektriciteten lidt bedre at kjende, og nu skulde det være den, som fremkaldte Jordrystelserne ved mægtige Lynslag mod Skyerne. Mere Tiltro vandt senere den Mening, der i den hele Fremtoning saae Virkningen af Stenkulslags underjordiske Brand, og endnu Leopold v. Buch havde i Begyndelsen den Anskuelse, at man paa denne Maade kunde forklare sig Vesuvs Virksomhed; først senere antog han, at Aarsagen baade til Jordskjælv og Vulkaner var langt mere almindelig og dybt liggende, og Humboldt sluttede sig til den sidste Anskuelse. „Det er visselig elastiske Vædsker“, siger lian, „som fremkalde baade den sagte, ganske uskadelige og dagevis vedvarende Bæven af Jordskorpen og de frygtelige Explosioner, der bebucles ved de underjordiske Drøn. Arnestedet for den hele Fremtoning, Sædet for den bevægende Kraft, ligger dybt under Jordskorpen; hvor dybt vide vi imidlertid ikke, lige saa lidt som vi kjende de højt spændte Dampes kemiske Natur. Liggende ved tvende Kraterrande, paa Vesuv og den taarnlignende Klippe, der rager højt op over det uhyre Svælg Pichincha ved Quito, har jeg sporet periodiske og meget regelmæssige Jordstød, altid 20—30 Sekunder før der blev udslynget brændende Slakker eller Dampe. Jordrystelsen var altid desto stærkere, jo senere Explosionen indtraadte, og jo længere Dampene altsaa bleve indespærrede. I denne simple, af saa mange Rejsende bekræftede Erfaring ligger den almene Løsning til Frem- toningen“. Mærkelig nok var clen samme Anskuelse, at stærkt spændte Dampe vare Aarsagerne til Jordskjælv, allerede i det 6te Aarhundrede fremherskende i Konstantinopel. Lersch har i denne Henseende gjort opmærksom paa følgende hidtil upaaagtede Sted hos en by- zantinsk Forfatter: „Da Konstantinopel i Aaret 557 eft. Kr. for anden Gang efter faa Aars Forløb blev skrækkelig hjemsøgt af Jordskjælv, faldt Talen naturligvis hyppig paa Aarsagen hertil; nogle holdt Aristoteles’s Mening før rigtig, andre vilde ikke vide noget af, at der skulde kunne opstaa Jordrystelser ved Gas og Dampe, som vare indespærrede i Jordens Indre. De første mindede