Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

530 Jordskjælv. for en fordomsfri Betragtning lader det sig nu heller ikke nægte, at der kan opstaa og virkelig ogsaa er opstaaet Jordskjælv ved Sammenstyrtning af underjordiske Huler. Det lader sig imidlertid heller ikke nægte, at Sammenstyrtnings-Theorien har et vanskeligt Stade at hævde, hvor der bliver Tale om de meget store Omraader, enkelte Jordskjælv have strakt sig over, skjønt man paa den anden Side maa give Seebach Ret, naar han afviser den Paastand, at Jordskjælv, opstaaede ved Sammenstyrtning, nødvendigvis maa have et meget ringe Udbredelsesomraade. En vigtig Rolle ved Spørgsmaalet om, hvad det er for Kræfter, som fremkalde Jordskjælv og vulkanske Udbrud, spiller den stati- stiske Sammenstilling af disse Fremtoningers Hyppighed. Navnlig har A. Perrey samlet en Mængde Materiale og ordnet samme med Henblik paa Maanens Gang; saaledes udfandt han, at af 3654 Jordskjælv faldt de 1001 sammen med Ny- og Fuldmaanen, 1753 derimod med første og sidste Kvarter, og Perrey drager nu af disse Tal den Slutning, at Maanen har en Indflydelse paa Jord- skælvenes Hyppighed, der svarer til Tidevandets Fremkomst i Oceanet. Dog beløber Forskjellen i ovennævnte Tal sig kun til 4% af det samlede Ta]r hvad dog er alt for lidt til at give et sikkert Resultat, og Rudolf Falb har dernæst gjort udtrykkelig opmærksom paa, at man heller ikke kunde vente sig noget andet Resultat af den franske Forskers Sammenstilling, selv om Maanen maatte have en langt større Betydning med Hensyn til Jord- skjælvenes Tal og Intensitet; thi Perrey behandler den ene Fuld- og Nymaane ganske som den anden, medens dog Maanens Afstand fra Jorden og dens Stilling til Æqvator, er meget foranderlig, og heraf maatte dog Virkningens formentlige Intensitet afhænge. Da Jul. Schmidt senere hen nøjagtig undersøgte Jordskjælvsdagene fra 1766 til 1873, troede han ogsaa at kunne paavise, at der i dette Tidsrum falder 183 Jordskjælvsdage mere paa den Halvdel af Maanebanen, som er Jorden nærmest, 180 Jordskjælvs- dage mindre paa den modsatte Halvdel, end Tilfældet vilde have været, naar der fandt en fuldstændig Uafhængighed Sted over for Maanen. Saaledes skulde det nu altsaa synes paavist, at Jord- rystelserne ere hyppigere i Maanens Nærhed ved Jorden, end naar den er fjærnere. Samtidig har man ogsaa troet at kunne paavise en a ar li g Hyppigheds-Periode. Mallets Katalog over de fra Aar