Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Falbs Theori. 531 800—1842 indtraadte Jordskjælv paaviser, at det største Tal af samme falder paa Januar Maaned, det ringeste paa Juni; men i Januar er Solen nærmest Jorden, i Juni er den længst fra samme. Saaledes skulde der ogsaa her vise sig en Indflydelse fra Solen i samme Forstand som ved Maanen, og dette Resultat støttes ved Jul. Schmidts Undersøgelser, der ere grundede paa et dobbelt saa stort Materiale. Saaledes kunde det nu altsaa synes godtgjort, at Solen og Maanen have en paaviselig Indflydelse paa Jordskjælvenes Hyppig- hed i Overensstemmelse med de tilsvarende Love, vi have paavist ved Tidevandet. Allerede Ballivi i Lima og Toaldo i Italien vare for omtrent 100 Aar siden blevne opmærksomme herpaa og tænkte paa en virkelig Ebbe og Flod i Jordens Indre. Perrey sluttede sig ganske til denne Mening og tænkte sig, at der i Jordens Indre, paa Overfladen af den flydende, glødende Masse, hæver sig en uhyre Ildbølge, som slaar mod den faste Skorpe. Denne Mening har nu med Rette ikke fundet noget Bifald, og Falb har søgt en anden Forklaringsmaade. Han gaar ud fra, at Solens og Maanens Tiltrækningskraft ingenlunde er den eneste, ja ikke engang Hovedaarsagen til Jordskjælvene; disse sidste vilde ogsaa finde Sted uden Maanens og Solens Tiltrækningskraft, der fremkalder Bølgerne. Solen og Maanen fremkalde kun Uligheder i den hele Fremtonings Hyppighed og Intensitet, men den egentlige Aar- sag maa søges i det ildflydende Jordindre, i dettes vedvarende Af- køling, som er forbunden med Dampudviklinger, og i Trykket fra den øvre faste Skal, som trækker sig sammen. Herved fremkommer en Indtrængning af varme Masser i Spalterne af den faste Skal, og disse Massers exploderende Virksomhed i større eller mindre Nær- hed af Jordoverfladen frembringer enten mer eller mindre heftige Rystelser i de øvre Jordlag, eller de gjennemtrænge selve disse Lag, naarExplosionerne forstærkes ved Vandets Tilkomst. At Vandet spiller en stor Rolle under vulkanske Udbrud, har for længst vundet stor Sandsynlighed; men den Opfattelse, som lader Vandet sive ned til Lavaen, er meget barnlig, og dog maatte den ældre Opfattelse lade Vandet komme ned til Lavaen, da man ikke kunde besvare det Spørgsmaal: Hvad løfter Lavaen op over dens almindelige Stand? Efter ovenstaaende Opfattelse er der tilstrækkelige Kræfter for Haanden, som kunne fremkalde Lavaudbruddene, og disse Udbruds 34*