Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

534 Jordskjælv. ogsaa er højst tvivlsomt. Efter Falbs Theori skal der indtræde et Maxi- mum af Jordskjælvene i Januar og et andet i April Maaned, og tage vi nu t. Ex. den seneste Opgjørelse (for Aaret 1880), falder tvært imod af 206 Jordskjælv Maximumet i December (43) og derpaa i No- vember (31), medens Januar kun kan opvise 18 Jordrystelser, og Minimumet falder i April. Naar Falb derfor har vakt en Del Op- sigt med sine Forudsigelser om Jordskjælv, kan Opfyldelsen af disse Profetier ikke falde saa vanskelig at forklare. Vi maa nemlig betænke, at selv vore nuværende, meget ufuldstændige Opgjørelser udvise, at der gjennemsnitlig falder omtrent to Jordskjælv paa hvert Døgn; det er altsaa ikke noget Vovestykke at forudsige Jordrystelser for „Springflodstiderne“, især naar man gaar ud 'fra, at Flodvirkningen snart kan komme indtil fem Dage for tidlig, snart kan blive forsinket i lige saa lang Tid. For øvrigt stemmer denne Forsinkelse eller Forhastelse ikke med den øvrige Del af Theorien. Hvis det ildflydende Indre virkelig følger Solens og Maanens Tiltrækning, maa Jordskjælvene indtræde paa Springflods- dagene, og sker det ikke, er Theorien urigtig; hvad Falb f. Ex. anfører med Hensyn til Forsinkelsen: at der først maa bortryddes Hindringer i de Spalter, hvorigjennem Lavaen skal stige op, beror paa et fuldstændigt Ukjendskab til de vulkanske Fremtoninger; thi netop denne Bortrømning af Hindringer i de tilstoppede Krater- aabninger fremkalder de Jordrystelser, som ved alle Vulkaner gaa forud for store Udbrud; dette er en Kjendsgjerning, som er saa godt hjemlet ved talløse Iagttagelser, at et Forsøg paa at svække den maa mislykkes. Hvad for øvrigt Falbs Profetier angaar, ere mange ikke gaaede i Opfyldelse; dette kunne vi nu vel ikke anse som et Bevis mod hans Theori; men det meget heftige Jordskjælv, der den 9de November 1880 hjemsøgte Agram, taler rigtignok tydelig derimod; thi det faldt midt imellem Springflodstiderne. Efter hele den foranstaaende Udvikling er dét vel efterhaanden blevet indlysende, at Jordskjælvene have forskelligartede Oprindelser. Vi have allerede omtalt Sammenstyrtningen af underjordiske Hulnin- ger. Dernæst gives der ogsaa ægte vulkanske Jordskjælv, det vil sige Jordskjælv, som gaa forud for de vulkanske Udbrud; men disse ere altid lokale og bære utvivlsomt Præget af Explosioner; men de mest storartede Jordskjælv og de, som have den største Ud- strækning, have vistnok en hel anden Oprindelse. Vi have tid-