Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

De tektoniske Jordskjælv. 535 ligere fremstillet den nyere Opfattelse af Bjærginassernes Dannelse, have udviklet, at de sandsynligvis maa tilskrives Foldedannelser af Jordens Overflade, at de ere fremkomne ved en sidelængs Forskyd- ning af store Masser af Jordoverfladen*). De mest fremragende af Nutidens Geologer søge nu ogsaa her Oprindelsen til Jordskjælvene. Der bestaar et inderligt Sammenhæng mellem Jordskjælvene og den fortsatte Bjærgclannelse, som maa medføre Spændinger i visse Dele af Jordskorpen, hvorved der igjen fremkommer pludselige Op- løsninger saa vel som Forskydninger, Brud og Revner. Det er navnlig disse Omstændigheder, man højst sandsynlig maa tilskrive alle Jordrystelser i Alpekjæclen. Heim fremhæver udtrykkelig, at de nyere Undersøgelser have paavist, at Udgangspunkterne for Jord- skjælvene stadig ligge i Omraader med forstyrrede og i Regelen ikke mere horizontale Lag, og at de falde sammen med saaclanne Flader (saakaldte Dislokationsflader), hvor Forskydninger af Jordskorpen allerede tidligere have fundet Sted. Disse saakaldte tektoniske Jordskjælv give os en Anelse om, hvad Jordens Overflade maa have lidt i hine fjærne Tider, da Bjærgene fremstode, og Sammentræk- ningen. og Forskydningerne vare ulige mere betydelige end i nu- værende Jordperiode. Inden vi afslutte denne vor Drøftelse, give vi her en Skildring af den sidste større Katastrofe, det Jordskjælv, som den 3dje April 1881 hjemsøgte Øen Cliios og Lilleasiens nærliggende Kyststræk- ninger. Som Kilde benytte vi hvis Specialkorrespondent umiddelbart efter Ulykken gjennemvandrede hele Øen og paa selve Stedet indsamlede sine Oplysninger. Det var ingenlunde hele Øen, som hjemsøgtes; i den nordlige Halvdel frembragte de gjentagne Stød kun Revner i Væggene og skræmmede Befolkningen, hvorimod kun faa Huse styrtede sammen, og kun to eller tre Mennesker dræbtes. Tager man derimod et Punkt paa Østkysten, omtrent en dansk Mil syd for Hovedstaden Kastro, og drager en Cirkel med en Radius paa tvende Mil omkring dette Centrum, har man saa temmelig nøjagtig Skuepladsen for de alvorlige Ødelæggelser ogsaa paa Fastlandet. Paa dette Omraade laa næsten alle Huse i Ruiner eller maatte nedrives, og dette var netop den rigeste og frugt- bareste Del af Øen, hyor i en Mils Omegn af Kastro hele det op- *) Se' oven for Side 470 os flg.