Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

536 Jordskjælv. dyrkede Land næsten kun er beplantet med Appelsin-, Citron-r. Figen- og Mandeltræer, og hvor de chiotiske Kjøbmænd, der ere vel kjendte som Korngrosserere og Bankierer i Alexandria, Kon- stantinopel, Odessa, St. Petersborg, London og Liverpool, havde deres Blomsterhaver og prægtige Villaer i gammelgenuesisk Stil. Umiddelbart syd for dette Omraade ligge „Mastixlandsbyerne“, som ligeledes lede meget. Intet havde bebudet Katastrofen undtagen et let Stød om Fredagen, noget, der hyppig iagttages paa Øen. Søn- dagen den 3dje April Kl. P/2 om Eftermiddagen hørte man plud- selig en dump Lyd som en underjordisk Explosion, Jorden be- vægede sig frem og tilbage, og øjeblikkelig laa over tre Dusin blomstrende Landsbyer forvandlede til uformelige Grushobe. Øjen- vidnerne til Katastrofen vare naturligvis alt for rædselsslagne til at kunne anstille nøjagtige Iagttagelser; kun en tysk Læge i Lands- byen Kalimassia, hvor ikke et Hus blev forskaanet, gav Korrespon- denten en nøjere Beskrivelse: efter denne Hjemmelsmand v.ar det første Stød nærmest lodret, hvorpaa der fulgte en Række horizon- tale Bevægelser, som virkede endnu mere ødelæggende. Paa Braget af de sammenstyrtende Huse og Flygtningenes gjennemtrængende Angestskrig fulgte en flere Minutter lang Døds- tavshed; da fattede de Overlevende sig atter, men ingen havde Mod til at redde de muligvis levende Begravede, særlig da der paa det første heftige Stød omtrent 3 Kvarter senere fulgte et andet; selv 1 Kastro, hvor der fandtes mange Ingeniører, Soldater og Embedsmænd, bleve de Ulykkelige overgivne til Hungersdøden, saa- ledes navnlig i Fæstningen, den gamle genuesiske, med Mure be- fæstede Stad, hvor der boede 356 muhamedanske og 50 jødiske Familier, hele den ikke-kristne Befolkning. Hovedparten af Skyl- den faldt paa Generalguvernøren, som synes fuldstændig at have tabt Hovedet. Derimod kom der Hjælp andensteds fra; den be- kjendte Midhat Pasja, som den Gang endnu var Statholder i Syrien, sendte et Krigsskib med Læge- og Levnedsmidler; en fransk Kanon- baad bragte Forraad, Læger og Sygepassersker; de rige Kjøbmænd i Smyrna sendte smaa Dampere med Levnedsmidler og Klædninger og indrettede Hospitaler for Saarede og Tilflugtssteder for Hus- vilde; tilsvarende Hjælp indløb fra Kjøbmændene i Konstantinopel, Athen og Syros, og inden kort Tid var der samlet en hel Flaade af fremmede Krigsskibe, som alle søgte at bringe Hjælp, skjønt