Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
538
Den indre Jordvarme.
Observatoriets Kjælder, som ligger i en Dybde af 90 Fod under
Jorden. Varmegraden holder sig her uforandret paa 9° R. Den Varme-
grad, der hersker i den Dybde, hvortil de aarlige Forandringer af
Varmen ikke mere trænger ned, er meget nær lig med Stedets
aarlige Middeltemperatur; livor Aarets Mellemtemperatur ligger
under Frysepunktet, maa Jorden i en vis Dybde naturligvis være
frossen. Dette Bælte af evig frossen Jord ligger inden for en
Linje, som drages fra Lapland over Tobolsk, skærende Bajkalsøen,
og til Amurflodens Munding. I Nordamerika gaar Linjen fra
Nortonsund, vender sig mod Sydøst, skærer Winipegsøen og Syd-
spidsen af Hudsonbugten og ender ved Nain paa Nordøstkysten
af Halvøen Labrador. Inden for dette uhyre Bælte kan Isen
rigtignok meget vel smelte i de øverste Jordlag som en Følge af
den stærke og vedvarende Sommervarme; men graver man dybere,
støder man overalt paa frossen Jord. De første Beretninger om
denne evig frosne Jord fandt kun liden Tiltro. De stamme fra en
Rejsende, Gmelin, der i Midten af forrige Aarhundrede berejste
Sibirien. Han fortæller, at man strax efter Jakutsks Anlæggelse i
Aarene 1685 og 86 vilde grave en Brønd, til hvilket Arbejde en
Kosak lod sig leje. Han begyndte paa Gravningen ved Aarets
varmeste Tid, nemlig i Juli; men da' han var kommet noget ned
i Jorden, fandt han den frossen, og gjennem denne frosne Jord
trængte han ned til en Dybde af 8 Favne. I Haab om, at denne
frosne Jord en Gang maatte optø, opsatte han Arbejdet; men da
han det følgende Aar var kommet 5 Favne dybere ned og stadig
maatte ophugge frossen Jord, opgav han Arbejdet. Denne af
Gmelin fortalte Historie var længe saa enestaaende i sin Art og
lignede saa meget .et uhjemlet Sagn, at man erklærede, at „den
ikke oftere burde gjenoptages i fysiske Lærebøger«; men senere
Undersøgelser have til fulde godtgjort den frosne Jords Tilværelse,
ikke blot paa dette Sted, men i hele det oven for angivne uhyre
Omraade. I Jakutsk begyndte man i Aaret 1828 en ny Brønd-
gravning i Haab om at finde Vand i en Dybde af 5 Favne; men
Schakten var allerede i 1831 graven til en Dybde af 100 Fod, uden
at man var kommen gjennem den frosne Jord, og man. vilde den
Gang have opgivet Arbejdet, hvis ikke den berømte sibiriske Rej-
sende, Admiral Wrangel, havde opmuntret til at fortsætte det; i
Aaret 1837 naaede man ned i en Dybde af over 350 Fod, men da