Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Forfatter: F.C. Granzow

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 654

UDK: 551.4

Med 178 afbildninger og flere kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 680 Forrige Næste
538 Den indre Jordvarme. Observatoriets Kjælder, som ligger i en Dybde af 90 Fod under Jorden. Varmegraden holder sig her uforandret paa 9° R. Den Varme- grad, der hersker i den Dybde, hvortil de aarlige Forandringer af Varmen ikke mere trænger ned, er meget nær lig med Stedets aarlige Middeltemperatur; livor Aarets Mellemtemperatur ligger under Frysepunktet, maa Jorden i en vis Dybde naturligvis være frossen. Dette Bælte af evig frossen Jord ligger inden for en Linje, som drages fra Lapland over Tobolsk, skærende Bajkalsøen, og til Amurflodens Munding. I Nordamerika gaar Linjen fra Nortonsund, vender sig mod Sydøst, skærer Winipegsøen og Syd- spidsen af Hudsonbugten og ender ved Nain paa Nordøstkysten af Halvøen Labrador. Inden for dette uhyre Bælte kan Isen rigtignok meget vel smelte i de øverste Jordlag som en Følge af den stærke og vedvarende Sommervarme; men graver man dybere, støder man overalt paa frossen Jord. De første Beretninger om denne evig frosne Jord fandt kun liden Tiltro. De stamme fra en Rejsende, Gmelin, der i Midten af forrige Aarhundrede berejste Sibirien. Han fortæller, at man strax efter Jakutsks Anlæggelse i Aarene 1685 og 86 vilde grave en Brønd, til hvilket Arbejde en Kosak lod sig leje. Han begyndte paa Gravningen ved Aarets varmeste Tid, nemlig i Juli; men da' han var kommet noget ned i Jorden, fandt han den frossen, og gjennem denne frosne Jord trængte han ned til en Dybde af 8 Favne. I Haab om, at denne frosne Jord en Gang maatte optø, opsatte han Arbejdet; men da han det følgende Aar var kommet 5 Favne dybere ned og stadig maatte ophugge frossen Jord, opgav han Arbejdet. Denne af Gmelin fortalte Historie var længe saa enestaaende i sin Art og lignede saa meget .et uhjemlet Sagn, at man erklærede, at „den ikke oftere burde gjenoptages i fysiske Lærebøger«; men senere Undersøgelser have til fulde godtgjort den frosne Jords Tilværelse, ikke blot paa dette Sted, men i hele det oven for angivne uhyre Omraade. I Jakutsk begyndte man i Aaret 1828 en ny Brønd- gravning i Haab om at finde Vand i en Dybde af 5 Favne; men Schakten var allerede i 1831 graven til en Dybde af 100 Fod, uden at man var kommen gjennem den frosne Jord, og man. vilde den Gang have opgivet Arbejdet, hvis ikke den berømte sibiriske Rej- sende, Admiral Wrangel, havde opmuntret til at fortsætte det; i Aaret 1837 naaede man ned i en Dybde af over 350 Fod, men da