Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
542
12. De vulkanske Fremtoninger. — Hypotheser om
Vulkanismens Oprindelse.
Hvad man i Almindelighed forstaar ved vulkanske Frem-
toninger, véd Enhver, og clog kommer man i Forlegenhed, naar
man skal give en skarp Begrebsbestemmelse herpaa. Humboldt
definerede Vulkanismen som en Reaktion af det flydende Jordindre
mod dens størknede Overflade. Skjønt Anskuelserne om Vulkan-
ismens Væsen rigtignok have ændret sig meget siden hin Tid, kan
man dog nok endnu slaa sig til Ro med den Humboldtske Defini-
tion, dog med den Indskrænkning, at vi betegne den samlede Re-
aktion af Jordens Indre mod Overfladen som Vulkanisme; men her-
med er der til Forstaaelsen af denne Klasse Fremtoninger ikke
vundet mere, end den umiddelbare Anskuelse viser. Vi se, hvor-
ledes der fra visse, kegleformige Bjærge — Vulkaner — gjen-
nem en Kanal, som fører ned til Jordens Indre, bringes Luftarter,
Askemasser og smeltede Stenmasser (Lava) op til Jordens Over-
flade og udbredes over samme; vi finde, at slige vulkanske Udbrud
høre til de mest storartede og frygtelige Fremtoninger; men om
det egentlige Sæde for den Kraft, som virker i Vulkanerne, og om
denne Krafts Væsen kan selv den mest nøjagtige lokale Under-
søgelse ikke give os nogen utvetydig Oplysning. De vulkanske
Fremtoninger danne derfor et lige saa vanskeligt som interessant
Kapitel af Geologien. I de sidste Aartier af afvigte Aarhundrede
tillagde man Vulkanerne kun en meget underordnet Betydning og
troede, at de fremkom som Følve af underjordiske Brande i Sten-
kulslagene. At der nu overhovedet finder slige Jordbrande Sted,
er alt længst bevist. I Aaret 1741 opstod der ved Selvantændelse
Ild i et Kullag ved Wettin i det Magdeburgske, og Branden varede
hele 30 Aar. John Wallis beretter, at der ved Uforsigtighed fra
en Arbejders Side opstod Ild i et Kullag i Walkergruben ved
Tynefloden i England, og at Laget brændte i 30 Aar. Ved en
Hyrdes Uforsigtighed kom der i det 17de Aarhundrede Ild i et
Kullag ved Dutweiler, og trods alle Slukningsforsøg vedvarede
Branden over et Aarhundrede. De seneste Aars Rejseundersøgelser
have dernæst godtgjort, at cle bekjendte Vulkaner i Tjansjan
(Himmelbiærgene), som have voldt Geologerne saa mange Bryderier,