Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

544 De vulkanske Fremtoninger. slog ned i Gruben, hvorved tvende Arbejdere slyngedes til Jorden og fik Haaret forbrændt; efter nogle Timers Forløb hørte man et frygteligt Tordendrøn i Grubens Indre, og Tegltaget over den Byg- ning, der stod over Schakten, blev slynget bort med uhyre Kraft. Ved sine Iagttagelser af Vesuv blev Leopold v. Buch først mistroisk mod Theorien om Stenkulslagenes Antændelse under Vulkanerne; forgjæves, siger han, søger man ved Vesuv og i hele Omegnen efter de Steder, hvor slige Stenkulslag kunde være lejrede. Saaledes begyndte Buch allerede mod Slutningen af forrige Aar- hundrede at anse Vulkanismen for en Fremtoning, der havde en langt mere udbredt og dybere liggende Grund, end man tidligere havde været vant til at antage. ' Senere Undersøgelser førte nu ham saavel som Humboldt til den Anskuelse, at Aarsagen til den vulkanske Virksomhed maa søges i det iidflydende Jordindre, og at der kun opstaar en Vulkan, hvor der tilvejebringes en For- bindelse mellem Atmosfæren og den iidflydende Kjærne. Det var en mægtig Støtte for denne Anskuelse, at Vulkanernes Fordeling over Jordens Overflade er absolut uafhængig af de klimatiske For- hold, hvad der — som Forholdet ogsaa er med den indre Jord- varme — henviser til en almindelig Aarsag. Det ligger saaledes virkelig nær i det ildglødende Jordindre at søge den fælles Aarsag baade til den med Dybden tiltagende Temperatur og til Vulkanerne, som udslynge smeltede Stenmasser. Enhver, som virkelig gaar ud fra denne Opfattelse af Jordens Indre, kan heller ikke komme til noget andet Resultat; men derimod maa man søge at paavise en hel anden Aarsag til Vulkanismen, naar man gaar ud fra en alt for længst størknet Jordkjærne. Den, som kan paavise den rette Kilde til de høje Temperaturer under vulkanske Udbrud, har, som Mallet træffende bemærker, fundet Nøglen til hele Hemmeligheden. Lad os da nu undersøge, om Nøglen allerede skulde være funden. Fr. Mohr paastaar, at Vulkanerne ikke ere andet end Steder, hvor betydelige Sænkninger i Jordskorpen fremkalde Varme, som kan stige til Smeltning af Silikater*). Mallet ser i Jordskorpens Sammentrækning den rette Aarsag til Vulkanismen. Den Varme, siger han, hvorfra Jordens nuværende vulkanske Virksomhed *) Kiselsyresalte, særlig de i Mineralriget forekommende Forbindelser, som udgjøre en fuld Tredjedel af alle bekjendte Mineralarter.