550
Vulkanernes Bygning og Dannelse.
ge; saaledes er Ætna ved visse Eruptioner ligesom gjennemskaaret
af en stor, gløclende Kniv, for at bruge Spalanzanis træffende
Sammenligning. I Hviletilstanden og vod de saakaldte udslukte Vul-
kaner er den Ka-
Fig. 148. I Popocatepetl’s Krater (Mejico).
nal, som fra Kra-
teret fører ned i
Jordens Indre, luk-
ket af størknede
Lavamasser, og før
Udbruddet blive dis-
se smeltede.
Ældre Geolo-
ger som Dolomieu
og Hamilton vare
af den Anskuelse,
at hver Vulkan var
fremkommen ved
sine egne Eruptio-
ner. Man antog, at
ildflydende Masser
vare komne op fra
Jordens Dybder,
havde gjennem-
brudt de øverste
Lag og derpaa op-
dynget sig omkring
Aabningen. Samti-
dig bleve naturlig-
vis ogsaa andre
Masser slyngede til
Vejrs, faldt tilbage,
knustes og forvand-
ledes ved gjensidig
Gnidning og Riv-
ning til smaa, afrundede Slakker, de saakaldte Lapilli. Ved
gjentagne Udbrud fremkom der et kegleformigt Bjærg med
lagdelt Struktur, idet Slakkerne og Lavastrømmene fra Svælget
skraane straaleformig ned til alle Sider. „Vi maa antage“,