Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Eruptionstheorien. 551 •siger Spalanzani, „at der maa have fundet mindst lige saa mange Udbrud Sted, som vi kunne tælle Lag af Lava. Paa denne Maade blive de vulkanske Bjærge i Regelen opbyggede. I Begyndelsen ere de blot en Ophobning af Masserne fra det første Udbrud; derpaa finder et andet, et tredje Udbrud Sted, og Massen øges i Forhold til Udbruddenes Antal; paa denne Maade dannedes og øgedes utvivlsomt den kolossale Masse, hvoraf Ætna bestaar. Vesuv, de lipariske og andre vulkanske Øer ere fremkomne paa samme Vis, hvorved vi dog ikke maa forglemme, at nogle mindre Vulkanhøjder f. Ex. Monte Nuovo og Monte Rosso paa Siden af Ætna, stamme fra et eneste Udbrud.“ Ganske paa samme Maade tænkte Leopold v. Buch sig ogsaa, at Vesuv var fremstaaet, da han i Aaret 1799 for første Gang besøgte dette Bjærg. Efter denne Forfatter stod Vesuv i Begyndelsen som en 0 ude i Havet. „Dette er næsten mere end en formodning. Tuffen, som dækker Sletten henimod og rundt om- kring Bjærget, indeholder ikke sjælden Forsteninger af Koraller og Muslinger, som de endnu forefindes i Bugten ved Neapel; Tuffen er altsaa opstaaet i Havet, hvad der ogsaa fremgaar af den ens- formige Fordeling over et saa stort Rum, en Hade, som ogsaa nu til Dags kun hæver sig lidt over Havspejlet. Tænke vi os Tuflaget fjærnet, er hele Vesuv rundt omkring omgivet af Hav. Har Vesuv imidlertid engang været en 0 i Havet, bliver dens Hævning ogsaa lettere forstaaelig. Lavastrømme under Havet ere en Umulighed, de stivne, saa snart de berøre Vandet, den efterfølgende Lava ud- breder sig og højner sig over de foregaaende Lag. Gjennem flere paa- følgende Udbrud opstaar der Lag af Lava; med denne faste, uforstyrrelige Kjærne af Lava hæver Vulkanen sig nu til en anselig Højde over Havfladen, og paa dens Skrænter vexle Lava og Aske (Tuf) saa ofte, som nye Udbrud fra det Indre brede sig over Fladen. De Hulninger, som derved fremkomme under Jordbunden, ville ikke saa let give Anledning til Bjærgets Sammenstyrtning. \ ed denne Bjærgets Opbygning maa vi heller ikke overse, at det ikke hævede sig saa pludselig fra Jordens Indre som Santorin eller de nye azoriske Øer, og heller ikke ved et eneste Udbrud som Monte Nuovo, altsaa Bjærge, der dog allerede i Aarhundreder holde sig over den Afgrund, som maa have aabnet sig under dem; Vulkanen, er