Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

552 Vulkanernes Bygning og Dannelse. meget mere et Resultat af en Mængde Udbrud, som hobede de mest forskelligartede Produkter paa hverandre." Senere gik L. v. Buch dog bort fra denne sin Opfattelse, og han saa vel som A. v. Humboldt og Elie v, Beaumont søgte at klare sig Vulkanernes Fremkomst gjennem Hævninger. „Som en Følge af en stor, mere lokal Kraftytring i vor Planets Indre“ — saaledes fremstiller Humboldt sin Theori i Kosmos — „løfte elastiske Dampe enten enkelte Dele af Jordskorpen i Vejret som kuppel- formige, uaabnede Masser afDolorit og feldspathholdigt Trakyt (Puy de Dorne og Chimborazo), eller ogsaa bleve de løftede Lag gjennem- brudte og i den Grad rejste paa skraa, at der fremkom en stejl Fjældrand paa den modsatte indre Side. Denne Rand omgiver da et Krater. Naar samme, hvad ingenlunde altid er Tilfældet, har hævet sig fra selve Havbunden, har den bestemt selve Øens karak- teristiske Grundtræk; saaledes ere Palma med dens ejendommelige cirkelrunde Form og Nisyros i det ægæiske Hav fremkomne. Undertiden er den ene Halvdel af den ringformige Rand styrtet sammen, og i den Bagt, som er dannet af det fremtrængende Hav, have selskabelige Koraldyr begyndt deres Værk. Ögsaa paa Fast- landet ere slige Hævningskratere ofte fyldte med Vand og for- skjønne Landskabets Præg paa en ganske ejendommelig Maade. Gjennem Hævningskrateret undvige de stærkt spændte Dampe. En saa stor løftet Masse falder imidlertid igjen tilbage og lukker strax den Aabning, som kun dannede sig ved denne Kraftytring; der opstaar ingen Vulkan. En egentlig Valkan fremkommer kun, livor der er frem- tvunget en blivende Forbindelse mellem Luftkredsen og Jordens Indre; her har Reaktionen fra Jordens Indre varet ved i lange Epoker. Hvor Vidnerne til det første Udbrud, jeg kunde næsten sige, hvor det gamle Stillads har holdt sig fuldstændig, hæver Vulkanen sig op af et Hævningskrater; her omgives det isolerede Keglebjærg cirkusagtig af en liøj Klippemur, en Kaabe, som bestaar af stærkt løftede Lag“. Vulkanens Lagdeling forklarede Humboldt og Buch altsaa som en Følge af Jordens blæreformige Hævning. Efter at samme var indtraadt, skulde dernæst en mineagtig Explo- sion have bortsprængt Toppen af Hævningen. Herved fremkom enten en krateragtig Sænkning, der rundt omkring indesluttes af en Ringvold, det er et Hævningskrater, eller der danner sig i samme et kegleformigt Bjærg, som er aabent i Toppen og paa.