Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Fremtoninger under Udbruddene. 559' ubestemmelig Tid i Revnerne og Spalterne af Jordens Indre, „indtil disse Jordens Saar fuldstændig gro sammen". Gaa vi nu over til en Skildring af Udbruddene selv, finde vi,, trods store Overensstemmelser, dog, at de enkelte Vulkaner frem- byde meget Særligt og Individuelt. En uhyre Dampsøjle hæver sig i Regelen fra Krateret og angiver som en uhyre Vimpel vidt og br'edt den Retning, hvori Vinden blæser her oppe i Højden; Ud- strømninger af Svovlsyrling, Klorbrinte, Kulsyre, Brint og Borsyre vise Virksomheden i Vulkanens Indre. Udbruddene bebudes ofte forud ved Jordskjælv og underjordisk Torden. Bunden i Krateret, hæver sig, og der danner sig Slakkekegler. Ved Vesuv var i Aarene 1816 og 1818 en mægtig Slakkekegle voxet op over Krater- randen, var vidt og bredt synlig. Ukyndige holdt den for Bjærgets virkelige Top, og den voxede ogsaa betydelig ved Februarudbruddet 1822; men Natten den 22de Oktober samme Aar styrtede den 400 Fod høje Kegle sammen med frygteligt Brag, og den følgende- Dag begyndte et mægtigt Udbrud, som varede hele tolv Døgn. Paa Vulkaner, som naa op i den evige Snes Rige, smelter undertiden dette hele Snedække pludselig ved Indtrædelsen af et Udbrud.. Efter Humboldt fremtræder denne Fremtoning særlig smukt ved det kegleformige Cotopaji. Før Røgen endnu synes i de tynde Luftlag, som omgive Toppen og Krateraabningen, ere Askekeglens Vægge gjennemglødede fra det Indre, og hele Bjærget frembyder i sit sorte Ydre et gyseligt, uhyggeligt Skue. Ved Udbruddene slynges Sten- og Askemasser op til uhyre Højder; de undvigende Vanddampe fortættes i Luften til en tæt Skymasse, der lejrer sig om Vulkanen og'udslynger Lyn; Tordenen fra Skyerne blander sig med de bragende Explosioner i Jordens Indre. Fra Atmosfæren, som er formørket af Askemasser, styrter Regnen ned som i Sky- brud, smaa Vandløb svulme op til rivende Strømme, af og til brase Sten, Slakker og vulkanske Bomber ned, og den vulkanske Aske begynder at indhylle og dække alt med et mørkt, ensformigt Tæppe. Ved Nattetider kommer hertil endnu Gjenskinuet fra de i Krateret glødende Masser, og Skymassen, som hviler omkring Toppen, straaler vidt og bredt med Ildens Glød, hvilket har givet Anledning, til den Vildfarelse, at der bryder uhyre Flammer frem af Krateret. Først naar Vulkanens Rasen har naaet sit Højde- punkt, bryde Lavastrømmene frem af Krateret eller en Sidespalte-