Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

558 15. De forskj ellige Fremtoninger under Udbruddene. - De evropæiske Vulkaner. Vi have allerede fremhævet, at det ikke i alle Tilfælde lader sig strængt bevise, om en Vulkan er udslukt, eller om der ikke i Dybet endnu lure Kræfter, som have fremkaldt Udbrud og lidt efter lidt opbygget Ildbjærget Til Aaret 79 efter Kr. kunde maii t. Ex. med Rette henregne Vesuv blandt de udslukte Vulkaner; thi saa langt historiske Efterretninger naaede tilbage, var den Gang intet Udbrud af samme bekjendt, og det var kun Formodninger, byggede paa det forbrændte Udseende af enkelte Partier af Krateret, som bragte Strabo til at henføre Vesuv blandt de forhenværende Ildbjærge. Fra Martial vide vi, at Vesuvs Krater bar Vinhaver og Lunde, som vare viede Venus og Herkules; ogsaa de enkelte Jord- skjælv i Omegnen vare ufarlige lige til det, som indtraf Aar 63 efter Kr. Kæmpen Ætna var derimod stadig kjendt som et Ildbjærg; men dog mente man paa Neros Tid, at den var ved at udslukkes, ja Ælian mente endog, at Bjærgets Top sank og ikke mere kunde ses saa langt ude fra Søen som tidligere. Andeskjædens mægtige Vul- kaner udvise undertiden Aarhundreder igjennem ikke noget Spor til Udbrud, uden at dog Kraften i deres Indre derfor er udslukt. Som Regel gjælder, at de højere Vulkaner have færre Udbrud end de lavere. Stromboli og Guacamayo ere næsten uafbrudt virk- somme, Pico paa Teneriffa og Cotopaji kun yderst sjælden. Det er ogsaa indlysende, at Kæmperne'blandt Ildbjærgene kun sjælden kunne opvise Udbrud, da der ved. Vulkaner paa 12—18000 Fods Højde udkræves en større Grlødekraft til atter at smælte den Lavasøjle, som er størknet i Centralkanalen, end ved en lav Høj, og ligeledes udkræves en ulig større Kraft for at hæve de smeltede Masser til Cotopajis Kraterhøjde end til Vesuvs Top. Gjennem slige Betragt- ninger vinde vi en rigtigere Forestilling om Vulkanerne under deres hele Virksomhed. I deres Ungdomstid have de fleste Vulkaner vistnok haft hyppige Udbrud; men med Keglens tiltagende Højde bleve Udbruddene sjældnere, og vi kunne — ligesom ved Geyserne — tænke os en Højde, hvor overhovedet ingen Udbrud mere kunne finde Sted. Den vulkanske Kraft i det Indre holder sig da en