Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Lagdelte og homogene Vulkaner.
557
til mere end 500 Fod, og man har beregnet, at deres samlede
Volumen overgaar Montblanc’s sex Gange. Efter Parrots Bereg-
ning har Ætna fra 1175 til 1787 udsendt saa megen Lava, at det
kunde danne 70 Bjærge af samme Størrelse som Vesuv. Hævnings-
theorien har aabenbart slet ikke taget disse uhyre Lavamasser i
Betragtning.
Med K.' v. Seebach skjelner man nu til Dags mellem lag-
delte og homogene Vulkaner. De første, som ogsaa kaldes
-Stratovulkaner, fremkomme, naar glødende Masser gjennem
Sprækker i Jordskorpen presses op fra det Indre til Overfladen og
nu under denne deres Vej komme i Berøring med Vandmasser.
Der maa da opstaa mægtige Explosioner og Vulkaner bygges op
af de udslyngede Askemasser og Lapilli. Lagene bestaa af vul-
kanske Æmner, som vexelvis ere udslyngede. og udstrømmede, men
de flade Kegler ved disse Vulkaner ere altid fremstaaede ved selve
Eruptionerne. Hochstetter, som særlig har studeret de meget lære-
rige Vulkaner paa Isthmen ved Auckland (New-Zealand), udkaster
følgende typiske Billede af en slig Vulkan. Hvor Udbruddet har
været undersøisk, danner en yderst flad Tufkegle Underlaget. Over
samme hæver sig en Lavakegle, dannet af Lavastrømme, der fra
Udbrudsaabningen ere flydte ned til alle Sider og omslutte Lag af
Aske og Slakker. Over samme rejsei’ sig igjen en Kegle af
Aske og Slakker, den stejleste Del af Bjærget, som bestaar af
tørt Materiale, omslutter det nuværende Krater og er meget
forgængelig.
De homogene Vulkaner fremkomme, hvor glødende Æmner stige
til Vejrs uden at træffe paa betydelige Vandmasser, uden at explodere
og uden at splittes. De mangle derfor tydeligt Krater og Aske-
kegle, og de tykflydende, glødende Æmner strømme rolig ud, hvorved
der opstaar brede, meget svagt skraanende Lavakegler, eller Lavaen
størkner til kuppel- eller kaabeformige, ensartede Masser i og over
Udbrudsaabningen. Af denne sidste Art ere rimeligvis mange syd-
amerikanske Vulkaner, der ligesom bestaa af ophobede Lavablokke
med talrige Revner, gjennem hvilke Vanddampe og Aske bryde frem.