Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

556 Vulkanernes Bygning og Dannelse. som Dana har beskrevet og afbildet, og som kun ere fremkomne ved Eruption som en Art Springvand. Man fastholder altsaa nu i Hovedsagen den ældre Theori, at Vulkanerne lidt efter lidt ere opbyggede ved deres egne Udbrud. Man har rigtignok troet at kunne fremføre en væsentlig Indvending mod samme; til Trods for de storartede Masser Lava, Aske og Slakker, voxer Vulkanernes Volumen ingensteds synlig og er altsaa relativt forsvindende. Humboldt og Buch fremhæve, at Vesuvs Eruptionskegle aabenbart ikke alene ikke taarner sig højere op, men til Tider er lavere, end den har været før. En Vulkans Væxt afhænger imidlertid kun til Dels af de Masser, som udslynges; meget kommer her an paa Udbruddenes større eller mindre Heftig- hed. Med Hensyn til Udbruddene kan man skjelne mellem tre Former. Enten bestaar Udbruddet i en mer eller mindre permanent Udstrømning af Lava fra Kraterets Top, eller der udslynges hyppig ringere Masser af Aske og Lapilli. I begge Tilfælde maa Vulkan- keglen uafbrudt tiltage i Rumfang. Fremtoningerne kunne imidlertid antage en anden Form; Vulkanen kan for en Stund fuldkommen standse sin Virksomhed, ja endogsaa synes at være udslukt; i denne Tilstand befandt Vesuv sig Aar 79. Denne Ro er imidlertid kun tilsyneladende; under denne Uvirksomhedsperiode have de vulkanske Kræfter samlet sig til en kolossal Størrelse, overvælde endelig det øvre Tryk, i en „Eruptions-Paroxysme“ bliver hele Toppen af Bjærget som bortblæst, og Vulkanens Højele maa naturligvis aftage ved den nye Fordeling af Masserne, som dels styrte ned i Vul- kanens Svælg, dels spredes i en vid Omkreds. Af Ruinerne af den gamle Kegle og af den nye udstrømmende Lava opbygges dernæst en ny Kegle inden for den tilbageblevne Ringvold af den gamle. Atmosfærens og Vandets ødelæggende Magt spiller lier ogsaa en fremtrædende Rolle, navnlig naar den om Krateret optaarnede Kegle kun bestaar af Grus og Aske. Jo roligere Eruptionerne gaa for sig, jo større Rolle Lavaen spiller ved Vulkanernes Tilvæxt, des mere uafbrudt maa samme voxe i H'øjde og Omfang. Hvilket betydeligt Volumen den udstrømmende Lava kan have, ses bedst af et Exempel. Vulkanen Skaptar Jøkul paa Island udsendte 1783 to mægtige Strømme, den ene omtrent 12 Mil lang og hist og her af en Bredde paa 3—4 Mil, den anden 10 Mil lang og til Dels omtrent 2 Mil bred; deres Mægtighed beløb sig enkelte Steder