Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Hævningstheoriens Uholdbarhed. 555 flydelse.“ Vor nærmeste Opgave maa altsaa være at bestemme denne Indflydelse. Der foreligger aabenbart tvende Muligheder. Enten er Graden af Lavaens Flydenlied altid og overalt den samme, eller den vexler. I første Tilfælde maa. Beskaffenheden af den størknede Lava i Hovedsagen være betinget af den Flades Skraaning, hvorpaa Styrkningen finder Sted; i sidste Tilfælde falder Hovedvægten netop paa Graden af Flydenheden, omendskjønt naturligvis Hæld- ningsvinklen ogsaa her maa være af stor Betydning. Nu maa man imidlertid aldrig tænke sig den Udflydende Lava som Vand eller Kviksølv. Lavaen er under alle Omstændigheder sejg og tykflydende; Scrope sammenligner den meget passende med Sukker eller Sirop under det sidste Stadium af Fabrikationen; i begge Tilfælde bestaa Masserne af krystallinske eller kornede Smaadele, som faa en vis Bevægelighed ved den i Mellemrummene indeholdte Væske. Den yderst sejge, traadformige og glasagtige Lava sammen- stiller Scrope med Brystsukker (Bonbonsukker); avgit- og feldspath- holdig Lava sammenlignes derimod med fint krystallinsk Sukker, og granit- og porfyrholdig Trakyt med Kandissukker. Ved Vesuv har man set Lavamasser i Løbet af 15 Minutter styrte ned ad hele Bjærgets Skraaning, medens andre snege sig mat ned og stivnede paa Halvvejen, de . tilbagelægge hyppig kun nogle Fod i Timen. Herefter maa ogsaa Bevægelsesmaaden blive forskjellig. Snart vil Lavaen flyde glat-og rolig afsted, udfyldende enhver Spalte, snart størkner den hurtig paa Overfladen og kommer i en mere rullende Bevægelse. Saaledes kan Lavaen til en vis Grad være uafhængig af det Plans Skraaning, den glider nedad; den størkner under for- skjellige Former, aabenbart ogsaa som Basalt, hvad Lavaen ved Torre di Grifo beviser, som L. v. Buch jo selv anfører. At Lavaen overhovedet kan størkne under en langt større Hældningsvinkel, end Tilhængerne af Hævningstheorien antage, bevises ved Hundreder af direkte Iagttagelser; man behøver kun at minde om, at Elie de Beaumont selv erklærer den nuværende Vulkankegle paa Vesuv for et Produkt af talrige Udbrud, medens Somma, Levningen af den gamle Vulkan, af hvis Centrum Vesuv sandsynligvis opstod Aar 79, skal være fremgaaet ved Hævning. Særlig mærkelig er i denne Henseende de flaskeformige, 40 Fod høje Lavasøjler paa Havaii,